Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/684

656

Vikingetog.

laa Brødrene under. Gorm faldt; Rolf flygtede med nogle faa, og Kongen underkastede sig hans Stæder og Lande. Rolf kunde nu ikke opholde sig længer i Dacien, men drog med sex Skibe til Scanza (Skandja), hvor han en Tid lang dvælede, sorgfuld i Hu. Her syntes han engang i Drømme at høre en Stemme, der bød ham ufortøvet at sejle over til Anglerne, hvor han skulde erfare at han kunde komme velbeholden tilbage til Fædrelandet og henleve sine Dage der i Fred og Sikkerhed. Denne Drøm fortalte han en viis Mand, der bekjendte sig til Christendommen; han udtydede Drømmen saaledes, at Rolf skulde blive døbt og omsider nyde den evige Fred og Ære hos Englene. Rolf udrustede nu sine Skibe paa det bedste, og drog over til England i Haab om at finde et fredeligt Ophold der. Men da Heredets Beboere erfarede hans Ankomst, samlede de sig i en talrig Hær for at jage ham bort. Rolf maatte derfor bestaa en Kamp med dem, og sejrede. De samlede en ny og større Hær, men Rolf sejrede atter, fældte flere tusinde af dem, og fangede mange af deres fornemste Mænd. Han overvejede nu i sit Sind, om han skulde vende tilbage til Dacien, eller drage til Frankrige, eller fremdeles bekrige Anglerne. Da havde han en Nat en Drøm. Det syntes ham, som om han stod i Frankrige paa et højt Bjerg, af hvis Top der udvældede en klar, vellugtende Kilde, i hvilken han hadede sig, og derved rensedes fra Spedalskhed. Han syntes tillige, at der om Bjergets Fod fra alle Kanter kom flyvende en Mængde Fugle af forskjellig Farve, men paa hvilke alle dog den venstre Ving var rød; deres Mængde var saa stor, at de yderste af dem tabte sig i det Fjerne; men alle, een efter den anden, søgte de hen til Kilden og hadede sig i den. Efter Badningen huggede de fredeligt Reder, søgte deres Næring i Fællesskab, og underkastede sig hans Befalinger Da han var vaagnet, sammenkaldte han de fornemste af sine egne Mænd og af de fangne Angler, og forelagde dem Drømmen til Udtydning. Alle taug, paa een af de Fangne nær, en Christen, der, besjælet af hellig Spaadomsgave, sagde: „hiint Bjerg i Frankrige, hvor du syntes at staa, betyder Kirken; Kilden betegner Gjenfødelsens Daab; Spedalskheden dit Livs Syndighed, fra hvilket du ved Daaben vil blive renset; Fuglene med de røde Vinger betegne Mænd fra forskjellige Provinser, men alle med Skjold paa venstre Arm, der ville blive dine tro Tjenere; deres Badning i Kilden betegner at ogsaa de skulle blive døbte; den fælles Spiisning betegner at de skulle bespises med Christi hellige Legeme, at de byggede Reder, betyder at de skulle gjenopbygge de ødelagte Stæder, og ligesom de svrst’jelligt farvede Fugle adløde dig, saaledes ville og Folk af forskjellige Riger lode dit Herredømme“. Glad over denne Udtydning, frigav Rolf Udtyderen saavelsom de øvrige Fanger, og sendte Gesandter til Anglernes særdeles christne og fromme Konge Adelsteen, med Anmodning om at han vilde give ham og hans Mænd Tilladelse til at opholde sig i Landet om