Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/693

Denne siden er korrekturlest
665
Gange-Rolf.


forestillede dem sin og Poppas Søn Villjam, en smuk og haabefuld Yngling, og bød dem vælge vant til hans Efterfølger. Dette stede, og de aflagde Ed paa at ville blive Villjam tro. Fem Aar derefter endte Rolf sit berømmelige Liv i en meget høj Alder[1].

I denne Fortælling, der med enkelte Tilsætninger gjentages af Dudos Epitomator, Villjam af Jumiéges, som levede paa Villjam Erobrerens Tid, er der meget, som allerede ved første Øjekast viser sig som uhistoriskt og sagnmæssigt, f. Ex. om de saakaldte Dacers Oprindelse og Forjagelse fra Hjemmet, om Rolf og Gorm, om Drømmene og deres Udtydning. Ogsaa i Tidsregningen hersker der den største Forvirring. Dudo nævner kun tvende Aarstal, 876, da Rolf drog fra Schelden og første Gang viste sig i Seinen, og 912, da han blev døbt. Villjam af Jumiéges tilføjer Aaret 851, da Haastein allerførst angreb Frankrige, og 898, da Rolf blev slagen ved Chartres af Hertug Richard af Burgund[2]. Af alle disse Aarstal er, som det nedenfor vil vises, kun 912 paalideligt. Hvad de øvrige Tidsangivelser angaar, da er det allerede ovenfor viist, at den, der henfører Hastings Tog til 851, er urigtig, det samme er Tilfældet med Henførelsen af Slaget ved Chartres til 898, thi en samtidig Kilde viser at det fandt Sted i 911[3], og hvorvel det vistnok aldeles ikke kan kaldes usandsynligt, at Rolf

  1. Dudo, hos Duchêne, S. 69–86.
  2. Will. Gemeticensis, hos Duchêne, S. 218, 230. Det maa dog bemerkes, at Tallet 898 er tilføjet i Margen, og saaledes maaskee skyldes Duchêne, ikke Villjam selv.
  3. Se Chron. Sancti Columbæ Senonensis, hos Pertz I. p. 104. Her staar det udtrykkeligt ved Aaret 911: „I dette Aar, Løverdagen den 20de August, da Nordmændene belejrede Chartres, og allerede vare nær ved at indtage Staden, kom Greverne Richard og Robert, og anrettede ved Guds Hjelp og den hellige Jomfru Marias Forsorg et stort Nederlag paa Hedningerne; af de faa, som vare tilbage, toge de Gisler“. De samme Ord gjentages udtrykkeligt i Chron. Besuense (hos Bouquet, IX. 20. Duchêne, som ogsaa meddeler dette Chronicon, har urigtigt Aarstallet DCCCXXCI istedetfor DCCCCXI, p. 23). Ogsaa de ovenfor paaberaabte Gesta Dominorum Ambaziensium, de samme, der henføre Haasteins Tog mod Tours til Tidsrummet efter Karl den skaldedes Død, sætter Slaget ved Chartres senere end 898, om just ikke saa seent som 911. Det heder nemlig (Duchêne S. 25): „Efter Kong Odos Død, i det syvende Aar efter hans dødelige Afgang (altsaa omtrent 905) blev Staden Tours m. m. opbrændt af Nordmændene Erik og Bathet (Baard?) saa vel som St. Martins Kirke med hele Borgen og 28 Kirker. Paa denne Tid belejrede Rolf, Nordmændenes Anfører, Chartres, men da han endnu var.Hedning, blev han bortjagen fra Chartres ved Synet af St. Marias Serk, hvilken Karl den skaldede havde bragt fra Byzants“. Om Ebalus af Poitiers, der nævnes i Forbindelse med Slaget ved Chartres, veed man at han først tiltraadte sit Grevskab i Aaret 902. Der er endnu flere urigtige Henførelser af dette Slag til forskjellige andre Aar. Misforstaaelser af Krønikernes Udsagn, og Utydelighed i disse med Hensyn til hvad der vedkommer hvert enkelt Aar, synes at