Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/696

Denne siden er korrekturlest
668
Vikingetog.


ældste Annalister. Vi erfare saaledes, at i Aaret 876, det samme Aar, i hvilket Rolf med sine Skibe skal have fejlet opad Seinen, kom Nordmændene med en Flaade af henved 100 store Skibe, af det Slags, der kaldtes Barker, op i denne Flod, og herjede Landet, indtil de ved store Gaver kjøbtes til at drage bort igjen[1]. Her kan saaledes Rolf meget godt have været med. Naar det heder, at Rolf senere overvandt Grev Ragnald af Francien i et Slag, hvori denne faldt, og at han derpaa skred til at belejre Paris, gjenkjender man heri strax den ovenfor meddeelte Beretning om hvorledes Grev Ragnald af Mans, faldt i et Slag mod Nordmændene 885, kort førend de begyndte Belejringen af Paris[2]. I Fortællingen om Toget opad Seinen og Yonnen til Sens og Burgund gjenkjende vi Beretningen om det Tog, Nordmændene efter at have sluttet Forliget med Karl den tykke 887 foretoge derhen; ligeledes omtales et Herjetog til Burgund i Aaret 899[3]. Men just af den Omstændighed, at Dudo beskriver disse Begivenheder anderledes end Annalisterne, og at han ej er paa det Rene med Tiden, hvortil de ere at henføre, synes man at kunne slutte, at hans Kundskab om dem ej hidrører fra skriftlige Kilder, men at han kun har kjendt dem for saavidt det nordmanniske Sagn anviste Rolf den meest fremragende Rolle deri. At Rolf virkelig bar deeltaget i dem, men kun som underordnet Kriger, bliver derfor utvivlsomt; at hans egne Landsmænd og Frænder siden have tillagt ham en større Indflydelse og Magt, end han da virkelig havde, er ikke at undres over: man finder i mængdeviis lignende Exempler paa at en enkelt Helt af senere Panegyrister og Biografer er bleven fremstillet som Hovedmanden ved et Foretagende, hvori han i Virkeligheden kun har spillet en underordnet Rolle[4].

Vilde man altsaa, ved Hjelp af Dudo’s og Annalisternes Beretninger søge at danne sig en Forestilling om, hvorledes Gange-Rolfs Krigerbane i Virkeligheden har været, maatte det omtrent blive saaledes: Forjagen fra Norge, endnu i en temmelig ung Alder[5], har han først tyet til Syderøerne; siden har han maaskee for en kort Tid deeltaget i Gudrums og Lodbrokssønnernes Krig i England, men var snart sluttet sig til den Vikingeskare, der i Aaret 876 hjemsøgte Seinen, og i det følgende Aar lod sig

  1. Annal. Vedastini, Pertz II. p. 196, jvfr. Hincmar, hos Pertz I. S. 501.
  2. Annales Vedastini, p. 201.
  3. Annales S. Columbæ Senonensis, Pertz I. p. 104.
  4. Paa samme Maade f. Ex. tildele vore Sagaer Harald Haardraade en langt mere fremragende Rolle i de byzantinske Begivender, end han i Virkeligheden, skjønt Deeltager deri, kan have udført.
  5. Hvad der fortælles om hans Broder „Gurim“ eller Gorm, er vist alene en ny Misforstaaelse af Fortællingen om Kong Gudrum, alias Ædhelstan, alias Hasting.