kjøbe til at drage bort[1]. Han har rimeligviis atter hjemsøgt England, og vel ogsaa nu og da, baade paa denne Tid, og under sit senere Krigsliv, opholdt sig hos sin Halvbroder, Jarlen Torv-Einar paa Orknøerne; under et saadant Ophold har han vel ogsaa haft Datteren Kathlin. Efter al Sandsynlighed har han kæmpet i den af Gudrum anførte Hær, og efter dennes Daab 878 sluttet sig til den Vikingehær, som i 879 tog sit Ophold ved Fulham (se S. 637) og siden drog over til Schelden. Denne Hær var, som ovenfor viist, i det væsentlige den samme som den, der blev slagen ved Saucourt, sluttede Forliget ved Haslou, belejrede Paris, holdt sig en Stund i det nordlige Frankrige, led Nederlaget ved Løwen, og drog for en kort Stund over til England, men vendte tilbage til Frankrige igjen, uden at det nogensteds fortælles, at den atter forlod dette Land. Det er derfor sandsynligt, at Rolf den hele Tid har været med i denne Hær, og i Førstningen spillet en mere underordnet Rolle, men efterhaanden erhvervet større Anseelse, indtil han endelig er bleven dens øverste Anfører. Allerede de Nordmænd, der i 876 droge op ad Seinen, og blandt hvilke Rolf rimeligviis ogsaa var, have efter al Sandsynlighed hørt til den samme Hær, eller senere sluttet sig til den, og Erhvervelsen af Nordmandie fremstiller sig saaledes som Frugten af een og samme, men dog i Tidens Løb ved stadig Tilvæxt sig stedse fornyende Hærs sexogtrediveaarige Kamp, ved hvis Begyndelse de danske Kongesønner Sigfred og Godfred, maaskee ogsaa Haastein, og ved hvis Slutning den norske Jarlesøn Rolf førte Overbefalingen. Dette forklarer, hvorledes Rolf ligefrem har kunnet forvexles med hine
i dette Aar virkelig kom en Nordmannahær til Seinen. Naar det i Udgaverne af Chron. Saxonicum heder, at „Rodla“ i Aaret 876 gjennemfoer Nordmandi og herskede femti Aar, kunde dette ved første Øjekast synes som en paalidelig og nogenlunde samtidig Beretning; men den findes, vel at merke, ikke i det ældste Haandskrift fra Cambridge, der efter 891 indeholder samtidige Notitser; Navneformen Rodla, ikke Hróðwulf eller Hrólf viser ogsaa, at den er laant fra Dudo. Forresten hersker der hos de yngre Skribenter en saadan Forvirring i Tidsangivelserne for Rolfs Tog og Bedrifter, at vi her ikke engang ansee det nødvendigt at anføre dem alle. Der er endog en Krønike Vetus Chronicon incerti Auctoris, sed qui Monachus Floriacensis fuisse videtur, som lader Rolf, ikke Haastein være Anfører ved Nordmændenes bekjendte Bestormelse af Tours (Duchêne S. 32). Merkeligt nok er det, at Ordrik Vitalis (Duchêne S. 439) fatter Rolfs Tog 20 Aar efter Haasteins; dette passer ganske med at Haastein sluttede Forlig i 882, og at Rolf lod sig døbe 912.
- ↑ Det er allerede ovenfor (S. 634, Noten) bemerket, hvorledes det Sagn, at Rolfs Tog til Frankrige skal have fundet Sted tria lustra efter Haasteins, har givet Anledning til at henføre dette til Tiden før 862; Angivelserne vakle nemlig mellem 841, 851 og de nærmest følgende Aar. Men ligesom og, hvad vi have seet, Haasteins Forlig med Kong Ludvig III 882 er blevet forvexlet med Velands i Aaret 861, kunde denne Forvexling igjen have givet Anledning til at henføre Rolfs Ankomst til 876, uafhængigt af den Beretning, at der
