gjorde Fordringer paa Bretagne, er det meget sandsynligt, at de have taget Deel i disse Tog. To Aar senere finde vi begge Afdelingers Forening udtrykkeligen omtalt[1]. Grev Robert af Paris var, efter at have antaget Kongetitlen, falden i Slaget ved Soissons, og Rudolf af Burgund, Richards Søn, udvalgt til Konge af de oprørske Vasaller. Karl sendte Bud paa Bud til Ragnvald, Loire-Nordmændenes Høvding, om at staa ham bi, og denne brød op med sine Mænd, i det hans Hær tillige forsterkedes ved mange af Seine-Nordmændene, hvoraf man maa slutte, at Rolf har faaet lignende Anmodninger, og har ladet en Deel af sine Krigere støde til Ragnvalds Hær. Ragnvald herjede lige til hiinsides Oise, men hans Lejr blev imidlertid overrumplet og hans Bytte af Gods og Fanger borttaget af Grev Heribert af Vermandois’s Mænd. Opbragt herover, stormede han ind i Artois, men blev med Tab dreven tilbage af Grev Adelhelm, dog vedblev han at herje i Nærheden af Beauvais. Ved Efterretningen herom skyndte Kong Rudolf sig fra Burgund til Compiegne, og drog med Erkebiskop Sænlf af Reims, Grev Heribert af Vermandois og andre af sine Tilhængere over Epte ind i Nordmandie, som han herjede til Gjengjeld. Der aabnedes nu Underhandlinger, hyppige Gesandtskaber gik skifteviis mellem Rudolf og Nordmændene der hode Fred, und Afstaaelsen af et betydeligt Landskab hiinsides Seinen. Man seer heraf, at det Land, Nordmændene hidtil havde haft, kun var den Deel af Nordmandie, som ligger nordenfor Seinen. Afgjørelsen udsattes til det følgende Aars Mai Maaned, imidlertid sluttedes Stilstand og stilledes Gisler. Forliget kom siden istand efter Nordmændenes Ønske Landskaberne Bessin og Le Mans bleve dem indrømmede, og de fik ovenikjøbet en stor Sum Penge, der inddreves over hele Riget (924). Det er af disse Forhandlinger tydeligt, at Rolf, om han end ikke selv anførte sine Mænd i denne Krig, dog var den, i hvis Navn alt udrettedes, siden han, og ikke Ragnvald, høstede Fordelene. Rolf skal have udnævnt sin Ven Botho, hans Søn Villjams Fosterfader, til Herre i Bayeux[2]. I det følgende Aar herjede dog Ragnvald ligefuldt Burgund, men blev slagen med stort Tab ved Bjerget Challes, og trak sig siden, ved Kong Rudolfs Ankomst, tilbage fra sine Forskandsninger ved Seinen; men nu brød ogsaa Rolf Freden, herjede Beauvoisis og Amiens, og trængte frem lige til Noyon. Amiens og Arras bleve opbrændte under Forvirringen; men Besætningen i Noyon drev Nordmændene tilbage, og da disse tillige erfarede, at Krigerne fra Beauvais[3] herjede i Nordmandie hiinsides Sei-
Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/700
Denne siden er korrekturlest
672
Vikingetog.
