Colchester erobredes fra Danerne, og flere Høvdinger, som Thorkell af Bedford, Thorfred af Northampton, tilligemed flere Haulder, og Danerne omkring Cambridge og Nottingham hyldede ham. Da han efter Ædhelfleds Død tillige fik Myrkneriget under sin umiddelbare Bestyrelse, erkjendte ogsaa de der boende Daner ham for deres Herre og Beskytter Thorkell drog siden, fortælles der, med Edvards Tilladelse og Hjelp over til Frankrige[1]. Ragnvald, maaskee Gudrøds Søn, som kort Tid efter bemægtigede sig York (924), fandt sig ligeledes bedst tjent med at erkjende Kong Edvard, tom det heder, for sin Fader og Herre; og da ligeledes Kongerne af Wales, Skotland og af Briterne ved Clyde-Floden eller de saakaldte Strathclyde-Væler hyldede Edvard som Overherre, kan man sige, at han ved sin Død, der indtraf kort efter, var mægtigere end nogen Konge i England før ham havde været, og at han efterlod en herlig Arv til sin Søn Ædhelstan, der efterfulgte ham paa Englands Throne[2].
Paa denne Tid begyndte de norske Konger i Irland mere end hidtil at blande sig i Northumberlands og Ostangelns Anliggender. Sandsynligviis have de nordiske Høvdinger i Northumberland, eftersom de engelske Konger bleve dem for mægtige, taget deres Tilflugt til deres Landsmænd eller Stammeforvandte i Irland, og bedet dem om Hjelp. Disse irske Nordmænds Historie frembyder kun en uendelig Række af Plyndringstog og Smaafejder med Landets Indbyggere, og indbyrdes Tvistigheder. Efter Oistins eller Thorsteins Rødes Død fulgte Ivars Søn Sigfred eller, som han andensteds kaldes, Godfred, som Konge i Dublin[3]. Sigfred blev svigagtigt dræbt af sin Broder Sigtrygg (883), og kort Tid derefter opstod der en indbyrdes Strid mellem Nordmændene i Dublin, der deelte sig i to Partier, et under Sigtrygg, et andet under en Jarl, ved Navn Sigfred. I denne Strid omkom tilsidst Sigtrygg (896), hans Broder Olaf faldt i et Slag mod Indbyggerne af Connall, og Nordmændenes Magt svække-
- ↑ Chron. Sax. p. 375–378.
- ↑ Chron. Sax. p. 378–382.
- ↑ Sigfred Ivarssøn (Sicfirth mere Ivair, rex Nordmanorum) nævnes i de paalidelige Ulsterske Annaler (O’Connor III. p. 238), medens derimod Ma-Geoghegan, uvist efter hvilken Kilde, kalder ham Godfred (Hist. d’Irlande I. p. 396); han kalder ligeledes den Høvding, med hvem Sigtrygg senere kom i Strid, Galfred, ikke Sigfred, og henfører denne Strid til 892. Der er imidlertid sterke Tegn til, at han her enten kun har misforstaaet de Ulsterske Annaler eller haft en upaalidelig Text af dem, de Ulsterske kalde nemlig Sigfred Jarl (Sichfrait in erll); da nu Ma-Geoghegan giver Galfrid Tilnavnet merle, synes han at have læst merl istedetfor in erll, og saaledes just at have benyttet disse selvsamme Annaler, idet hans Variant-Exemplar maaskee har haft Godfred eller Gatfrid istedetfor Sigfred.
