danske Kongeæt, i hele dette Aarhundrede gjorde Forsøg paa at underkaste sig Northumberland eller om muligt hele England, er vist[1], faa vel som at Ædhelstan, benyttende sig af det Fiendskab, der nødvendigviis maatte herske mellem den norske Kongeæt og den danske, og derfor ogsaa i det Hele taget mellem Nordmændene og Danerne, søgte hines Hjelp mod disse, og derfor i sin Hær sikkert talte mange Nordmænd[2]. Det er derfor intet usandsynligt i, at en af Lodbrok-Ætlingerne kan have sat sig fast i Sydskotland og gjort et Angreb paa Northumberland understøttet af vælske Høvdinger, som dog snarere havde hjemme blandt Briterne ved Strathclyde i Skotland, end i det egentlige Wales[3]; uden at dette Angreb just derfor behøver at være optegnet. Men nærmere kommer man heller ikke denne Begivenhed paa Spor; saaledes som den er fortalt i Egils Saga, maa den staa ved sit Værd. Ikke engang Tiden, naar den foregik, kan udfindes med Nøjagtighed; man veed blot, at det maa have været før 930, da Harald Haarfagre overlod Overkongedømmet til Erik Blodøxe. De engelske Annalers Beretning, at alle Konger i Britannien efter Sigtryggs Død underkastede sig Ædhelstan, der tillige forjog Godfred, i Aarene 926 og 927, gjør det sandsynligt, at ogsaa Slaget paa Vinheden forefaldt i denne Tid, saa meget mere, som Egils Saga selv antyder, at det stede kort efter at Kong Ædhelstan havde besteget Tronen[4]. Muligt endog, at det fandt Sted kort for Ædhelstans Tronbestigelse, da man veed, at han allerede i sin Fader Edvards Levetid anførte Hæren eller en Deel af den[5]
- ↑ Der er allerede ovenfor talt om Gudrum eller Gorm; i det Følgende vil der blive handlet om Gorms Sønner, Knut og Harald, og endelig om Svein Tjugeskeg og dennes Søn Knut den mægtige, hvoraf det vil sees, at Danekongerne havde deres Blik ufravendt henvendt paa England. Der er ligeledes allerede talt om det Venskab, hvori Ædhelstan stod til Harald Haarfagre, og vi ville nedenfor komme til at se flere Tegn til den Bestræbelse hos de engelske Konger, at slutte sig til Nordmændene mod Danerne.
- ↑ Blandt de fornemme Mænd, der som Vidner tegnede sine Merker under Breve, udstedte af Ædhelstan, nævnes oftere Mænd med nordiske, tildeels endog norske, Navne, saaledes findes f. Ex. mellem 929 og 931 blandt Jarlerne: Gudhrum (Guttorm), Orm, Aasulf, Halfdan, Ragnvald, Skule, Thorfred, Ivar, Hagvard, Hadd, Gunnar o. fl.
- ↑ Strathclyde-Vælernes Konge nævnes i Chron. Sax. blandt dem, som underkastede sig Edvard i 924.
- ↑ Gudreks og Alfgeirs formodede Identitet med Uhtred og Aldred hjelper her ikke paa Spor, thi deres Navne forekomme i Diplomer under hele Ædhelstans Regjering Det kan maaskee være andre af samme Navn, men Uvished bliver derved uundgaaelig.
- ↑ Caradoc af Llancarvan beretter om et Slag mod Briterne og en Dane ved Navn Leofred i Walewood, hvor Ædhelstan anførte en Deel af Hæren.
