Wikikilden

Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/773

Denne siden er korrekturlest
745
Danske Anliggender. Gorm den gamle.

Danmark, at man ikke engang i de nærmest følgende Aarhundreder kunde sinde Rede i dem[1].

Da var det, at Gorm, senere kaldet den gamle, Hardeknuts Søn, fremstod og underkastede sig det hele Rige. Man kjender lidet til, hvorledes det gik til hermed. Vi have allerede ovenfor (S. 628) fremsat Sandsynligheden af, at Gorm den gamle ingen anden er, end den northumbriske Konge Gudrum, der ved Efterretningen om den Udsigt til at underkaste sig Danevældet, som efter Nederlaget ved Løwen aabnede sig, er ilet hjem. Hvis hiin Gudrum er den samme, som den Gudrum, der siden kommer frem i Forliget med den engelske Konge Edvard omkring 906, da bliver dette i saa Fald atter Gorm den gamle, der er vendt tilbage, for paa nu at forsøge sin Lykke i England. Det bør dog her ikke oversees, at de fleste danske Kongerækker kort for Gorm den gamle opstille en Gorm den engelske, Hardeknuts Søn, og derimod ikke nævne den egentlige Gorm den gamles Fader[2]. De ere maaskee just blevne vildledede deraf, at Gorm to Gange er fremstaaet i Danmark, og have derfor gjort ham til to Personer. Gorm faar ogsaa af en dansk Historieskriver Tilnavnet løgi (d. e. den løje), og skildres som en Mand, der kun var hengiven til Vellevnet og Fylderi[3]. Derimod ere alle Historieskrivere desto mere enige om at rose hans Hustru Thyre, den forhen omtalte Klakkharalds Datter, der formedelst sine Fortjenester af Riget, fornemmelig Gjenoprettelsen og Udvidelsen af Volden Danevirke, fik Navnet Danmarkarbot, og med hvis Haand han synes at have faaet en stor Deel af Sønderjylland i Besiddelse. Man maa

  1. ↑ Mag. Adam, I. Cap. 50, 54. Olaf fra Sverige er sikkert den samme Olaf, Konge i Birk, som Rembert omtaler i Ansgars Liv (Cap. 7), og som maa have været Søn af Bjørn paa Hauge, se ovenfor S. 376, jvf. Langes Tidsskr. IV. S. 173. Om Helge eller Heiligo, og Sandsynligheden af hans Forvexling med Helge hvasse, er der allerede ovenfor handlet, se S. 406, 649. Gnupa (Chnob) er maaskee den samme, som Saxos og Sven Aagesøns Ennignup (se ovenfor S. 375, Note 3), og Mag Adams Hardegon er enten en Forvanskning af Harde-Gorm, d. e. Gorm fra Hardesyssel, Gorm den helmske (se ovenfor S. 375, Note 3), eller af Hardeknut, eller en Forvexling af Harde-Gorm eller Gorm den ældre med Gorm den yngre. Den Yttring, at der paa denne Tid var saa mange danske Konger, fremsættes udtrykkeligt af Mag. Adam (l. c.) efter den danske Konge Sven Ulfssøns Autoritet.
  2. ↑ Se herom Langes Tidsskrift IV. S. 173, 177 og ovenfor S. 629, Note 3. Saxo nævner (9de B. S. 408) først Gorm engelske, der herskede i England, men forlod det for at blive Konge i Danmark, hvorpaa Englænderne gjorde Opstand; derpaa hans Søn Harald, og endelig Gorm, Thores Mand, hvis Faders Navn ej anføres. Ryklosters Annaler erklære endog uden videre, at Gorm den ældre blev døbt i England, (Langebeks Scriptt. I. p. 158). Naar man veed, hvor tilbøjelig Saxo er til at gjøre to eller flere Personer af een, vil man finde Sandsynligheden af Gorms Identitet med Gudrum saa meget større.
  3. ↑ Sven Aagesøn, Cap. 2 hos Langebek Scriptt. I. 1.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_norske_Folks_Historie_1-1-1.djvu/773&oldid=193021»