Erikssønnerne skulle have været paa Vikingetog i Austerveg, førend de ret for Alvor begyndte deres Tog mod Norge. Den ældste af dem hed Gamle, dernæst fulgte Harald; de øvrige vare Ragnfred, Erling, Guthorm og Sigurd, med Tilnavn Sleva (Snog)[1]. Efter at have herjet i Austerveg vendte de sig mod Viken, hvor Tryggve var rede til at modtage dem, og holdt flere Slag med dem, hvori snart de, snart han sejrede. Stundom herjede de i Viken, stundom han i Halland og Sjæland. Endelig lykkedes det Gamle og Guthorm[2] at overvinde ham ved Sotenes, hvor han blev nødt til at forlade sine Skibe og frelse sig ved Flugten. De herjede derefter vidt og bredt i Viken, og en Mængde Folk underkastede sig dem. Da Haakon hørte dette, havde han just, som der – dog neppe med Rette – fortælles, samlet Folk for at straffe Thrønderne, fordi de havde tvunget ham til at blote, og han var allerede kommen ombord, men besluttede strax, heller at vende sine Vaaben mod ydre Fiender. Han sendte Bud til Sigurd Jarl og andre Høvdinger, at de skulde bringe ham flere Folk. Sigurd indfandt sig ogsaa, og med ham de Thrønder, der tidligere meest havde tvunget ham til at blote; nu bleve de alle paa Jarlens Forbøn tagne til Naade. Da Haakon paa Sejladsen sydefter kom forbi Stad, fik han høre, at Erikssønnerne vare komne til den vestligste Deel af Agder; han fortsatte Rejsen, og traf Fienden ved Øen Karmt. Her gik man fra begge Sider i Land, og kæmpede med hinanden paa Agvaldsnes. Striden blev meget skarp, thi begge Parter havde en stor Hær. Kong Haakon søgte ivrigt frem og mødte Guthorm Erikssøn, kæmpede med ham, og nedlagde ham med egen Haand. Guthorms Merke blev ogsaa nedhugget, og der faldt
- ↑ Saaledes opregner Snorre (Har. Haarf. S. Cap. 46) og Olaf Tryggv. S. (Cap. 12) Eriks og Gunnhilds Sønner Fagrsk. (Cap.24) nævner de samme, men sætter Erling foran Ragnfred. Ágrip derimod opregner: Gamle, Guthorm, Harald, Erling, Sigurd Sleva, Gudrød Ljome, Ragnfred, Halfdan, Eyvind og Gorm (Cap. 5). Historia Norvegiæ har (fol. 7 b) Harald, Gamle, Sigurd Ljome, Gudrød, Erling, Gorm. Af disse Navne er især „Gamle“ merkeligt, thi det er saa usædvanligt, at man næsten skulde antage det for en Opkaldelse efter Danekongen Gorms Tilnavn; i saa Fald vilde det indeholde et sterkt Vidnesbyrd om Eriks formodede Forbindelse med Danekongens Huus. Hvis det forholder sig rigtigt med Angivelsen af, at Erik ogsaa havde en Søn ved Navn Gorm, da vidner dette Navn ligeledes om en saadan Forbindelse. „Ragnfred“ er en Erindring om de ældre sønderjydske Konger, Erik Blodøxes mødrene Frænder.
- ↑ Af Fagrskinnas Yttring (Cap. 28), at Harald Erikssøn fordetmeste opholdt sig inden Danekongens Hird, medens Gamle og Guthorm herjede, først i Austerveg, siden i Norge, kan man slutte, at det fornemmelig var Gamle og Guthorm, der forestod dette Tog.
