Bænkehalmen, jeg som intet heller ønskede end at følge min Høvding og falde i Slag; men nu kan det dog nok være at jeg tilsidst faar dette mit Ønske opfyldt“. Eriks Sønner sejlede med første gunstige Vind nordefter; de havde flere end 20 Skibe, og lagde sig paa den sydvestlige Side af Øen, vestenfor Freidarbjerget, i Freidarsund, eller, som det ogsaa kaldtes, Fóeyarsund[1]. Haakon, som kun havde 9 eller 10 Skibe[2], lagde sig paa den nordøstlige Side af Freidarberget, sendte Bud til Erikssønnerne, og foreslog dem at stride med dem paa Rastarkalf (Sletten mellem Freidarberget og Rosteberget), hvor han havde ladet Vold hasle[3] paa Sletten nedenfor den Brink eller Hals, der danner den nordlige Afskraaning af Freidarberget. De modtoge Tilbudet, gik over Halsen, og opstillede deres Folk paa Rastarkalf. Haakon opstillede ogsaa sine Folk, og havde ikke flere, end at man kunde regne sex af Gamles Mænd mod hver af hans; han gjorde sin Fylking saa lang som muligt, for ikke at omgaaes. Derpaa begyndte Striden, som blev meget heftig. Egil Uldserk havde imidlertid ladet Kongen give sig ti Mand med hver sit Merke; med dem gik han ubemerket op under den Brink, der var bagenfor Erikssønnernes Hær, og lod sine Mænd rejse Merkerne op og i nogen Afstand fra hinanden indbyrdes gaa frem langs Brinken, saa at man fra Sletten alene kunde se Merkerne rage frem. Ved Synet heraf troede de, der stode øverst i Erikssønnernes Fylking, at det var en Hjelpehær, som vilde falde dem i Ryggen og afskære dem fra Skibene. De begyndte derfor at raabe og advare de øvrige, og derpaa flygtede den hele Hær, saa at Høvdingerne maatte følge efter. Kong Haakon forfulgte de Flygtende, og nedlagde mange af dem. Da Gamle Erikssøn kom op paa Halsen strax nordenfor Freidarberget, saa han, at hans Folk vare blevne narrede ved et Krigspuds, og at de Forfølgendes Antal ej var større end før. Han gjorde derfor Holdt, lod atter blæse til Angreb og fylkede sine Mænd, men for silde, thi Mængden af Danerne flyede desuagtet til Skibene. Haakon havde nu Overmagten, og drev efter en skarp Strid Gamle og hans Mænd
- ↑ Strax udenfor Gaarden Flatset paa den sydøstlige Side af Frædø ligger en liden Ø, der nu efter Flatset kaldes Flatset-Ø; det er denne, der i ældre Tider synes at have været kaldet Féey, og det nu saakaldte Flatset-Sund Féeyjarsund. Længer mod Syd, nærmere Frædø Kirke, bliver Sundet bredere, og kaldes Freiersund (Freiðarsund), deraf rimeligviis den vaklende Skrivemaade mellem Féeyjarsund og Freiðarsund.
- ↑ Det vil sige, afmerke med Hasselstænger, hvilket i de Tider ikke var saa sjældent. Det var da sandsynligviis en Æressag at vælge en Plads, der ej frembød den Vælgende utilbørlige Fordele. Og naar Tilbudet var gjort, og Volden haslet, var det tillige en Æressag for den anden Part ikke at herje i Landet, førend efter Slaget, se Egils S. Cap. 52.
- ↑ Fagrskinna og Flatøbogen nævne 10, Snorre og Ol. Tryggv. Saga kun 9 Skib.
