paa Flugten; nogle satte lige ned til Søen, andre op mod Bjerget, og endnu andre vestover, til nogle bratte Fjeldhamre. Haakon satte efter dem og dræbte dem, for saa vidt de ikke omkom ved at styrte ned af Fjeldhamrene; dog kom Gamle Erikssøn ned til Fjæren, hvor han atter forsøgte at gjøre Modstand, da nogle af hans Folk og hans Brødre samlede sig om ham. Her blev han angreben af Egil Uldserk, der med en Skare var ilet i Forvejen. Der blev en hidsig Kamp; Egil og Gamle skiftede Hug med hinanden, og Gamle fik store Saar, dog maatte Egil og mange med ham bide i Græsset. Nu kom Haakon selv til, og udbredte Ødelæggelse til alle Kanter, saa at Eriks Sønner, der overalt saa sine Mænd falde, atter maatte flygte til Skibene. Men her vare de tidligere Flygtninger komne dem i Forkjøbet, og havde lagt ud med flere Skibe; andre laa opfjærede paa Land, og der var ingen anden Udvej for de sidste Flygtninger, end at kaste sig i Vandet og forsøge at redde sig ved Svømning. Derved druknede flere, hvoriblandt Gamle, der, haardt saaret baade af Egil og af Haakon selv, styrtede sig i Søen. Hans Brødre, Harald og Sigurd vare heldigere; de naaede Skibene. Under Forvirringen paa Stranden dræbte Haakons Mænd tre Skibes Besætninger. Harald og Sigurd skyndte sig med Levningerne af Hæren tilbage til Danmark, og Haakon forfulgte dem et Stykke Vej, men uden at kunne naa dem. Til Minde om dette Slag og til den tappre Egil Uldserks Ære lod han de tre opfjærede Skibe drage paa Land, og Egils tilligemed alle sine øvrige faldne Mænds Lig lægge deri, siden lod han Jord og Stene dynge derover, saa at de kom til at danne Gravhøje af det Slags, man kalder Skibshøje. Endog den Dag i Dag findes der flere Gravhøje der paa Stedet; i det 13de Aarhundrede vidste man at paavise Egils Høj, kjendelig ved høje Bautastene[1].
Det er merkeligt nok, at det korte Udtog af Norges Kongehistorie, hvilket vi oftere have omtalt, fortæller om Gamles Endeligt paa en langt anden Maade. Ifølge dette flygtede Gamle ikke fra Landet, men derimod ind til
- ↑ Snorre, Haak. g. Saga. Cap. 22–27. Fagrskinna Cap. 31. Historia Norv. fol. 8. b. Denne melder kun i al Korthed, at Gamle og den største Deel af hans Hær blev styrtet ned i Havet fra et Forbjerg. De tre Skibshøje, kjendelige ved deres langagtige Form, findes endnu nederst ved Stranden mellem Freidarberget og Flatsetsundet, hvor den sidste Kamp stod, og hvor Egil faldt, se Beskrivelse og Plan over Slaget i Klüwers „norske Mindesmerker“ S. 115–119. Den ene af disse Skibshøje er 50 Alen lang, de to andre hver 70. Derforuden findes ogsaa 5 runde Høje, og nordenom Bjerget endeel mindre Høje. Bautastenene findes ikke nu længer, idetmindste ikke paa deres Plads, med Undtagelse af en, der staar mellem Frei og Flatset, men som ej kan være Egil Uldserks. Fagrskinna siger, at hans Bautasteen stod hvor han faldt, Snorre, at den stod ved hans Leje, begge Udsagn kunne rimeligviis forliges saaledes, at han begroves, hvor han faldt, hvilket ogsaa de tre Skibshøjes Beliggenhed bestyrker.
