Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/804

Denne siden er korrekturlest
776
Haakon Adelsteensfostre.

Vold, at han for at slippe Fredløshedsstraf fandt sig i at afstaa Tveraa for den Priis, Glum selv bestemte, og at forlade Heredet. Der fortælles, at Thorkell, da han skulde flytte, gik til Guden Freys Hov, medbringende en gammel Oxe, og sagde: „Frey, du som saa længe har været min Trøst og Støtte, og som har faaet saa mange Gaver af mig og lønnet dem vel; dig giver jeg denne Oxe for at Glum engang skal forlade Tveraa ligesaa nødtvungen, som jeg nu; lad mig se et Tegn paa, om du modtager Gaven“. Oxen, heder det, brølede og styrtede død ned, og Thorkell udlagde dette som et Tegn paa, at Frey havde modtaget Gaven. Paa sin gamle Alder maatte Glum virkelig forlade Tveraa formedelst de mægtige Brødre Gudmund rikes og Einars overlegne Indflydelse, saaledes som det senere skal omtales; men i en lang Række af Aar var han den fornemste Høvding i Eyjafjorden, og udmerkede sig lige saa meget ved sin Klogskab, Lovkyndighed og Skaldedygtighed, som ved den Haandfasthed og Tapperhed, hvormed han, naar det gjaldt, slog til og fældte sine Modstandere, hvis Drab gav Anledning til at man sædvanligt kaldte vant Vigaglum (Drabs-Glum), under hvilket Navn han især er bleven bekjendt[1].

46. De sidste Landnamsmænd. Thorstein Sur.


Den egentlige Landnamstid paa Island var nu forbi, thi man regnede at Landet var fuldbebygget i 60 Aar, altsaa omtrent mellem Aarene 875 og 935. De, som kom for at nedsætte sig paa Island efter denne Tid, maatte sædvanligviis kjøbe sig Land; dog regnes flere af dem endnu i Landnamsmændenes Tal. Een enkelt saadan senere Nedsættelse er af Vigtighed, ej alene fordi den vedkom Familier, der senere bleve de mægtigste paa Øen, men ogsaa fordi den staar i Forbindelse med Begivenheder i Norge, hvilke i høj Grad tjene til at oplyse Samfundstilstanden i Landet paa hiin Tid.

I Surendalen i Norge levede Hersen Thorkell Skerauke med tre Sønner, Are, Gisle og Thorbjørn. Are var gift med Ingebjørg, en Datter af Ise, der boede paa Fevelen i Aure paa Nordmøre; han havde faaet meget Gods med hende, og blandt dette ogsaa Trællen Kol, der havde været fangen i Krig, og var en stor og sterk Mand. En Berserk, ved Navn Bjørn blakke, fik Lyst paa Ares Hustru, og udfordrede

  1. Vigaglums Saga, Cap. 1–9. De islandske Annaler henføre, uvist efter hvad Autoritet, Sigmunds Drab til Aaret 942, hvorved altsaa Glum skulde være fød det allerseneste 936, hvilket er urigtigt, da det udtrykkeligt heder, at Haakon Adelsteensfostre herskede i Norge, da Glums Fader Eyjulf blev gift. Sigmunds Drab falder snarere omkring 960.