var rejst til Viken. Han begav sig derfor ikke strax til ham, men forblev en Stund hos sine Frænder, af hvilke han havde mange i den Egn. Aarsagen, hvorfor Kongen var rejst til Viken, var den forhen omtalte[1], at det var Skik og Brug at Kongen og Høvdingerne i Norden hver tredie Sommer mødtes for at ordne de fælles internationale Anliggender. Mødet skulde denne Gang, som maaskee og alle de øvrige Gange, holdes paa Brennøerne i Udløbet af Gøtelven, og hid var da Kongen dragen i Stevne-Leding, som det heder. Det tyktes, siges der og, en fornøjelig Rejse at begive sig til det Møde, thi did kom Folk næsten fra alle de Lande, hvorfra vi have Tidende. Høskuld vilde ogsaa derhen, deels fordi han ej havde truffet Kongen om Vinteren, deels fordi der ved hiint Møde tillige var Kjøbstevne. Han lod sit Skib sætte frem, og drog derned; Stevnen var meget talrig, og der var stor Lystighed, Drikkelag og Lege og alskens anden Glæde; forresten forefaldt ingen merkelige Begivenheder. Høskuld traf mange af sine Frænder, der havde hjemme i Danmark En Dag, da Høskuld for Moro Skyld gik ud med nogle Venner, saa han et prægtigt Telt afsides fra de øvrige Boder; han gik derind og traf en Mand i Silkeklæder med en gerdsk (russisk) Hat paa Hovedet. Paa Høskulds Spørgsmaal, hvo han var, nævnte i han sig som Gille den gerdske, og Høskuld erindrede nu, at han ofte havde hørt ham omtale som en af de rigeste Kjøbmænd paa den Tid. Han spurgte ham, om han havde Trælkvinder at sælge. Gille svarede ja, løftede et Forhæng op, og viste ham tolv Piger, der sad indenfor. Høskuld valgte den, der sad yderst; hun var meget daarligt klædt, men smuk af Udvortes. Gille forlangte tre Mark Sølv for hende. Høskuld sagde at det var dyrt, da det var det tredobbelte af den almindelige Priis. Gille sagde at han virkelig holdt hende tre Gange saa dyr som nogen af de øvrige: enhver af dem skulde han faa for een Mark Sølv. Høskuld vilde dog helst have den, han først havde valgt, trods den høje Priis, og bad Gille tage Vegten, for at veje Pengene. „En Lyde ved hende“, sagde Gille, vil jeg dog underrette dig om, førend du kjøber hende, for at du ej skal sige at jeg har bedraget dig, den nemlig, at jeg aldrig har kunnet faa hende til at mæle et eneste Ord, saa at jeg maa tro hun er stum“. Høskuld takkede ham for hans Redelighed, men kjøbte ikke desto mindre Pigen, som han tog hjem med til sit Telt. Han gav hende smukke Klæder og beholdt hende hos sig. Da Høvdingerne vare færdige med de Sager, de havde at afgjøre, hævedes Mødet: da først gik Høskuld til Kongen og hilste paa ham. Denne tog vel imod ham, men lod sig dog forstaa med, at han syntes denne Opvartning kom noget seent; imidlertid tilbød han ham at gaa ombord paa hans eget Skib, og være hos ham, saa længe han opholdt sig i Norge. Høskuld und-
- ↑ Se ovf. S. 748.
