skab, end ved Heftighed. Det maa være vor Glæde at der er stor Forskjel paa Rolleif og vor Fader, og at vor Fader nu nyder Godt deraf hos den, som har skabt Solen og al Verden, hvo det saa er“. Jakul var saa vred at de neppe kunde styre ham, og vilde have taget fat paa Drengen, da denne kom tilbage og fortalte sit Ærende, men Thorstein forestillede ham, at det ej var hans Skyld, og saa lod han ham i Fred. Ingemund blev højlagt i Baaden, der hørte til Skibet Stigande. Efterretningen om hans Død vakte Sorg overalt. Eyvind Sørkver, hans gamle Ven, dræbte sig selv ved at erfare det; en anden af hans Venner fulgte Eyvinds Exempel. Thorstein og hans Brødre lovede at de ikke enten i Forsamlinger eller hjemme vilde sætte sig i Faderens Sæde, førend han var hevnet. Det lykkedes dem omsider, efter megen Besvær, at faa fat paa Rolleif, og dræbe i ham tilligemed hans Moder; derpaa deelte de Arven imellem sig saaledes, at Thorstein fik Gaarden Hov med Jord og Buskab, Høgne, der var Farmand, fik Skibet Stigande, Thore fik Godordet, og Jakul Sverdet Ættartanga, hvilket han bar ved Lege og Hestekampe, men Thorstein efter hans Ønske ved Thing og Lovmøder. En sjælden Enighed herskede mellem Brødrene, der under Thorsteins Forsæde udøvede en fuldstændig Overmagt i Vatnsdalen. De brugte denne Overmagt i det Hele paa en fornuftig Maade, til at overholde Orden og Rolighed, og forfølge Sejdmænd. Thorstein var saa gjestfri mod Heredsmændene, at enhver som kom paa Gaarden, forsynedes med Mad, friske Heste og al anden Hjelp til Rejsens Fortsættelse. Brødrene, fornemmelig den heftige Jakul, havde siden mange Stridigheder med den tappre Finnboge og hans Systersøn Berg den rakke, der endtes med at Finnboge maatte flytte fra Bygden.
Ingemunds Datter Thordis var allerede i Faderens Levetid bleven gift med den rige Hallorm, som med hende fik i Medgift Landet Kornsaa; deres Søn Thorgrim blev en mægtig Mand, der ogsaa erhvervede sig et Godord, og derfor kaldtes Kornsaagode. Han fik en Søn med en Frille, og maatte efter sin Hustrues Ønske sætte Barnet ud. Just paa denne Tid besøgte Thorstein Ingemundssøn sin Broder Thore. Denne var belagt med den Ulykke, at Berserksgangen, som det hed, Undertiden kom over ham, hvilket vel vil sige det samme som at han undertiden var vanvittig. Da han fulgte Thorstein paa Veje, spurgte denne ham, hvem han troede ypperst af ham og hans Brødre „Du overgaae os alle i Raadsnildhed og Forstand, Jakul i alslags Haardførhed og Stridbarhed“, sagde Thore; „men jeg er den daarligste, thi jeg er plaget med Berserksgangen, og oftest, naar jeg mindst ønsker det; kunde ikke du, min Broder, med din Forstand raade Bod herpaa for mig?“ Thorstein svarer: „jeg har hørt at vor Systersøn Thorgrim har ladet et Barn udsætte efter sin Kones Ønske; der er ilde gjort; ligeledes anseer jeg det for en stor Skade, at du ej er saaledes beskaffen som
