telse for disse, at overtage Landets Forsvar. Men kunde end den enkelte Viking derved holdes borte, saa blev det igjen, hvad Englands senere Skjæbne viste, lettere for de erobringslystne Konger i Norden at skaffe sig Fodfæste og Tilhæng i de saaledes allerede for en stor Deel af Nordboer besatte Lande, og det er derfor ikke at undres over, at Vikingetogene i det Store mere og mere antoge Charakteren af Erobringstog, foranstaltede af Landets Overkonger, saa meget mere, som Smaakongedømmernes Undergang og de større Rigers Oprettelse gjorde det vanskeligere for den Enkelte at krige paa egen Haand. De virkelige Vikinger bleve mere og mere, endog i Norden selv, en Gjenstand for Kongernes Forfølgelse. Det var forresten Danevældet, fra hvilket i denne senere Periode de fleste Krigstog til fremmede Lande udgik; det befandt sig endnu i den første Gjæring efter Erobringstiden; Norges største Gjærings- og Vikinge-Periode var allerede forbi. Ogsaa fra Sverige synes nye hyppige Krigsexpeditioner at have fundet Sted, men fornemmelig til Austerveg, hvor ligeledes nordiske Riger, som det senere skal berettes, havde dannet sig, og som for en Tid lang endog synes i en vis Grad at have afledet Danernes og Nordmændenes Opmerksomhed fra deres gamle Tumleplads, Vesterhavets Øer og Kystlande.
De tiltagende Forbindelser med Udlandet maatte visselig give vore Forfædre Smag paa mange Forfinelser og Forbedringer i det huuslige og selskabelige Liv, som de forhen ej kjendte til; men i Hovedsagen var dog deres hele Levemaade og deres huuslige Indretning den samme som hidtil. Man kjendte ikke Huse med mange Værelser; hvert Værelse dannede som oftest et Huus for sig selv, og en Gaard (Bø) udgjorde derfor en heel Klynge af Huse, af hvilke Skaalen, Hallen eller Stuen var den fornemste, og det daglige Opholdssted for Familien og dens Gjester. Skaalen var en langagtig Tømmerbygning, som oftest opført i østvestlig Retning med Hovedindgang i den ene Gavlvæg og med Sperreloft; langs ad Midten paa Gulvet gik den steenlagte Arne, hvor Ilden brandt, hvis Røg gik ud af Ljoren i Taget, hvilken ogsaa tilligemed Gluggerne paa Tagets nedre Deel tjente til Oplysning; langs begge Langvæggene vare Bænke (Langbænke), af hvilke den nordlige ansaaes som den fornemmere (œðri), den sydlige som den ringere (úœðri), hver med sit Højsæde eller Andvege, af hvilke det paa den fornemmere Bænk tilkom Huusbonden; bagenfor Bænkene, hvor Enhver havde sin bestemte Plads, var sædvanligviis hans Sengerum; foran den indre Gavlvæg gik der som oftest en Tverbænk eller Tverpall, hvor Fruentimmerne plejede at sidde, og bagenfor denne var der ofte lukkede Sænge-Alkover (Lokhviler). Foruden Skaalen fandtes og Ildhuus (Kjøkken), Dyngje (Fruerstue), Skemme (ligeledes et Slags Fruerstue, undertiden ogsaa Sovekammer), Trællehuus, Gjestestue (for fattigere Rejsende), og de nødvendige Udhuse, som Lade, Fjøs, Stokkebur eller Stavbur o. s. v. I Skaa-
