Fornjot havde 3 Sønner, Hleer, som vi kalde Øger, Loge og Kaare; Kaare var Fader til Froste, Froste til Snæ hin gamle, denne til Thorre, der havde to Sønner, Nor og Gor, og en Datter ved Navn Goe. Thorre var en stor Blotmand, som hvert Aar ved Midvinter holdt et Blot, der kaldtes Thorreblot, og hvoraf Maaneden fik Navn. En Vinter ved Thorreblot hændte det sig at Goe blev borte. Man ledte forgjeves efter hende, og da en Maaned var hengaaen, lod Thorre anstille et Blot for at man kunde erfare, hvor Goe var bleven af, men heller ikke deraf blev man klogere. Tre Vintre derefter aflagde Brødrene det højtidelige Løfte, at de skulde lede efter hende, og aftalte at Nor skulde lede til Lands, men Gor drage til Skibs og lede langs Øer og Udskær. Begge Brødre havde mange Folk med sig. Gor sejlede med sine Skibe ud langs Havbugten, gjennem Aalandshavet, ledte langs Sviaskærene og Øerne i Østersøen, derpaa langs Gauteskærene, Danmark og de danske Øer, hvor han fandt sine Frænder, der nedstammede fra Hleer hin gamle paa Hleesø; han fortsatte Rejsen uden endnu at høre noget til sin Syster. Nor biede indtil der faldt Snee og blev godt Skidføre, da drog han fra Kvænland indenfor Havbugten og kom til det Land, hvor Lapperne boede, bagenfor Finmarken. Lapperne vilde hindre ham fra at drage gjennem deres Land, men da Nor og hans Mænd istemte Hærraab og svingede Vaabnene, bleve Lapperne forfærdede og løb sin Vej. Nor fortsatte Rejsen vester til Kjølene og var længe ude, saa at de ej saa noget til Folk, men skød Dyr og Fugle til sin Underholdning. Endelig kom de didhen, hvor Vandene løb mod Vesten; de fulgte Vandenes Løb og kom til Søen. Der var en stor Fjord, ret som en Havs-Botn, hvis Bredder vare sterkt bebyggede og til hvilken store Dale gik ned. Indbyggerne samlede sig sammen og begyndte Strid med Nor, men han sejrede som sædvanligt, saa at alle hans Modstandere faldt eller flygtede; Nor og hans Mænd underlagde sig hele Egnen, drog rundt om Fjorden, underkastede sig Landet, og blev Konge over de Hereder, der laa indenfor Fjorden. Denne Fjord blev siden kaldet Throndhjem. Nor opholdt sig der om Sommeren indtil det begyndte at snee paa Højderne, da stevnede han opad den Dal, som gik sydefter fra Fjorden. Nogle af sine Mænd lod han drage nærmere Søen over Mørerne; selv drog han sønder over Fjeldet, der var søndenfor Dalsbunden, og fremdeles sønder langs Dalene indtil han kom til Mjøsen, underkastende sig Landet hvor han kom. Da vendte han sig vester over Fjeldet fordi han hørte at hans Mænd havde lidt et Nederlag af en Konge ved Navn Sokne; han drog igjennem et Hered, som de kaldte Valdres, og derfra til Søen, til den lange og smale Fjord, som nu heder Sogn: der mødte han Sokne, som han fældede efter et heftigt Slag. Derfra gik Nor til den Fjord, der gaar ud fra Sogn mod Nord, og hvor Sokne havde hersket, det Sted heder nu Soknedal. Der opholdt Nor sig længe,
Munch. Det norske Folks Historie. 1.
