hvorfor Fjorden har faaet Navnet Norefjord. Her mødte hans Broder Gor ham; ingen af dem havde hørt noget til Goe. Gor havde underkastet sig alt det ydre Land paa sin Sejlads søndenfra. Brødrene skiftede Landet mellem sig, saa at Nor skulde have Fastlandet, Gor alle de Øer mellem hvilke paa den ene, og Fastlandet paa den anden Side han kunde fare med rorfast Skib. Derpaa gik Nor til Oplandene og kom til den Egn, som nu heder Hedemarken. Der herskede en Konge ved Navn Rolf af Berg, Søn af Svade Jotun fra Dovre. Det var Rolf, som havde taget Goe bort fra Kvænland; han gik strax at møde Nor og udæskede ham til Enekamp. De sloges længe, uden at nogen af dem blev saaret, derpaa sorligtes de, Nor fik Rolfs Syster, og Rolf fik Goe. Nor vendte derpaa tilbage nordefter til det Rige, han havde underkastet sig; det kaldte han Norveg, og raadede derover saa længe han levede. Hans Sønner raadede derover efter ham, de deelte Riget mellem sig, og saaledes begyndte Rigerne at formindskes og deles i Fylker, eftersom Kongernes Antal forøgedes“. – Der fortælles nu kortelig om Gors Sønner, om Beite’s Fart til Skibs over Naumdals-Ejdet, og hvorledes Gors Søn Heite var Stamfader til Ragnvald Mørejarl, fra hvilken Orknø-Jarlerne stammede.
Man iagttager let, hvorledes de to Bearbejdelser ikke ganske stemme med hinanden. Den første sætter Jakul, den anden Froste, som Kaares Søn; den første synes at lade Gor tage Vejen om det døde Hav (Iishavet), den anden lader ham drage søndenom Skaane; den første er i sig selv kortere, men udfører Slægtrækkerne fra Nor vidtløftigt, medens den anden, i sig selv omstændeligere, ikke udfører nogen anden Slægtrække end Ragnvald Jarls, i hvilken vi dog træffe Halfdan Gamle som Søn af Sveide Søkonge, Heites Søn, medens Halfdan Gamle i den første er Rings, Nors Sønnesøns, Søn.
Det viser sig imidlertid snart, at man ej kan tillægge den Deel af disse Beretninger, som her maatte være Hovedsagen, synderligt Værd. Slægtrækkernes sidste Led bære vistnok i det Hele taget Paalidelighedens Præg, og indeholde meget, hvoraf ogsaa vi i det Følgende komme til at gjøre Brug; men deres øverste Led, der just her skulde være oplysende, bære derimod altfor tydeligt Præget af at være indrettede deels efter Landskabebernes Navne, deels efter naturphilosophiske og kalendariske Myther. Navne som Thrond, Agde, Raum, og mange andre, af hvilke Throndhjem, Agder, Raumsdal og andre Landskaber skulle have faaet Navn, kunne naturligviis lige saa lidt som „Nor“ selv betegne bestemte Personligheder, men aabenbare sig strax som Resultater af senere Forsøg paa at forklare Landskabsnavnene saaledes som man i Middelalderen helst plejede, og saaledes som Folketroen og Folkesagnet til alle Tider og alle Lande pleje at forklare dem, nemlig ved at forudsætte Tilværelsen af en eller anden Høvding eller Konge, der allerførst herskede over
