Kyster af en dyb Fjord, og man bar endog Spor af, at disse eller nærliggende Egne, ligesom Mælar-Egnene, i de ældste Tider slet og ret kaldtes Mannheim eller Menneskernes Hjem[1]. Om Strækningen mellem det Throndhjemske og Mælar-Egnene vide vi, at den endog meget sildigt blev opryddet, thi Jemtelands og Herjedalens Opdyrkelse falder, som bekjendt, ikke tidligere end det 8de Aarhundrede, og endnu er Jemteland og Herjedalen kun at ansee som Oaser i de store Skov-Ørkener; før hiin Tid strakte altsaa Skov-Ørkenen sig uafbrudt fra Grændsefjeldene til de opdyrkede Egne ved Mælaren. Mellem Throndhjems sydligste Dale og det nuværende Østerdalen er Fjeldet ikke synderligt højt, men Skoven desto tættere; man finder imidlertid ej alene i den nuværende Gauldal og paa den østre Side af Fjeldet, i Herjedalen, men ogsaa i de øvre Dalfører omkring Glommen, altsaa af Østerdalen, Stedsnavne saa charakteristiske for Trondhjem og den throndhjemske Talebrug, at man ikke et Øjeblik kan nære Tvivl om at den oprindelige throndhjemske Befolkning har udbredt sig opad mod Øst og Syd, men er standset omtrent halvvejs i Østerdalen, der endnu langt nede i Middelalderen var meget tyndt befolket og opfyldt af Skove, som gjorde Gjennemrejsen for enkelt Mand, end sige for et heelt Folk, besværlig[2]. Fra det Throndhjemske har saaledes Oprydningen og Befolkningens Udbredelse fundet Sted paa en med den i det egentlige Sverige analog Maade, men i modsat Retning, og de første Thrønder kunne ikke være komne fra Sverige eller fra Syden af. De ere altsaa komne nordenfra, rimeligviis til Søs ind af Fjorden.
Vi have ovenfor omtalt den njardøske Æt, der ifølge „Fundinn Noregr“ synes at have udbredt sig fra Nordland lige ned til Fjordene. Hvis man heri tør see en Antydning af, hvorledes een særegen Afdeling eller flere med hinanden nærmere forenede Hobe have udbredt sig langs Kysten, kunde man slutte, at denne er bleven befolket, om ej til en anden Tid, saa dog af en egen Underafdeling af den, der befolkede de 8 Fylker i Throndhjem. Nu er det merkeligt nok, at man i Stedsnavne og andre Benævnelser, hentede fra lokale Omstændigheder, sporer en umiskjendelig indbyrdes Overeensstemmelse langs den hele Kyst fra det øverste af Nordland til Be-
- ↑ Snorre, Yngl. S. Cap. 9. Her citeres et Stykke af Eivind Skaldespilders Háleygjatal, hvor det heder at Odin og Skade fik Sønnen Søming, da de levede sammen i „Mandhjem“ (Mannheimar). Dette har Snorre selv forstaaet om Svealand eller Svithjod, men det synes af Digteren selv snarere at være meent om Haalogaland eller Throndhjem.
- ↑ Jemtelands Bebyggelse sættes hos Snorre (Haak. God. S. Cap. 13) i Forbindelse med Eystein den Mægtiges Erobring af Throndhjem, og denne Eystein kaldes i Yngl. S. Cap. 49 Svigerfader af Halfdan Hvitbein, der efter Slægtrækkerne maa have levet henved 700.
