Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/126

Denne siden er korrekturlest
100
Haakon Jarl.

sine Skibe for at hans Folk skulde kæmpe desto taprere. Heraf skal Harald have benyttet sig til at skynde sig tilbage til Danmark, overladende Styrbjørn til sig selv[1]. Efter en anden fabelagtig Beretning skal Erik Sejrsæl have blotet til Odin og lovet om ti Aar at ofre ham sig selv, hvis han kun nu vilde forunde ham Sejren; og Odin skal strax have givet ham den attraaede Hjelp, saaledes at Styrbjørn faldt med alle sine Folk, og Harald flygtede med Danerne[2]. Vist er det, at Erik og Styrbjørn holdt det blodige og i hine Tider saa navnkundige Slag paa Fyrisvoldene ved Uppsala, at Styrbjørn faldt, og at Harald, der kun nødtvungen var dragen i Kampen, flygtede med sine Mænd, hvad enten dette nu skede før eller efter Slaget. Blandt de undkomne vare ogsaa Jomsvikingerne[3]. Det herreløse Jomsborg tilfaldt nu, som man tydeligt kan se, Harald, der her fandt et sikkert Tilflugtssted under sin fortsatte Kamp mod sin Søn Sven. Vel skulde det, især efter den upaalidelige Jomsvikingasaga, synes som om Palne-Toke, og følgelig Sven, strax efter fik Jomsborg paa ny i deres Magt. Men dette kan neppe forholde sig saaledes[4], og Beretningen synes kun at grunde sig paa en Misforstaaelse af en af de fornemste Jomsvikinge-Høvdingers Navne. Som Condottiere-Høvding over Jomsvikingerne fulgte nemlig Sigvalde, der og fik Jarlsnavn af Harald. Sigvalde, tilligemed hans to Brødre, Thorkel den høje og Heming, vare Sønner af en skaansk Jarl ved Navn Strut-Harald, og vi ville i det Følgende se, hvorledes de efter Broderens Død arvede Herredømmet over Jomsvikingernes Skare, som de vel allerede i hans Levetid havde deelt med ham. Det bekjendte ældgamle Sagn om Heming, aldeles det samme som det, Saxo fortæller om Toke, kunde nok give Anledning til at Palne-Tokes Navn indførtes i Stedet for Hemings[5]. Man maa forresten mere tænke sig at Harald fremdeles har

  1. Knytl. Saga, Cap. 2. Saxo lader Styrbjørn gjøre sit Tog, medens Harald kæmper med Kejser Otto.
  2. Dette er Styrbjørns Thaatts Beretning.
  3. Eyrbyggjasaga Cap. 29. Her siges nemlig, at Bjarne Breidvikingakappe undkom til Skovs med de øvrige Jomsvikinger. – Om Fyrisvolde-Slaget minde vistnok to gamle Runestene i Skaane, den ene ved Hellestad Kirke, hvis Indskrift lyder saaledes: „Æskil satte denne Steen efter sin hulde Herre Toke Gormssøn, der ikke flygtede ved Uppsala“; og den anden ved Sjørup, med Indskrift saa lydende: „Saxe satte denne Steen efter sin Stalbroder Æsbjørn Tukesøn, som ej flygtede ved Uppsala, men kæmpede saa længe han havde Vaaben“.
  4. Se herom nedenfor, Note 5.
  5. I Styrbjørns Thaatt staar der udtrykkeligt, at Heming Jarl var med paa Fyrisvoldene Og lige saa vel som Toke i Sagnet om Bueskydningen indtager Hemings Plads, eller omvendt, lige saa vel kan en Forvexling have fundet Sted i Jomsvikingernes Historie. Nu er det utvivlsomt, at Heming, Strut-Haralds Søn, virkelig var til, og at han var en af Jomsvikingernes senere Høv-