efter mundtligen sortalte Sagastykker at udarbejde en fuldstændig Saga om Norges Nationalhelgen, Olaf den hellige; først en legendarisk og siden en historisk. Efter dette Forbillede dannedes siden ogsaa en legendarisk og en historisk Olaf Tryggvessøns Saga. Hermed vil jeg dog kun antyde Tids-Forholdet mellem begge de legendariske og begge de historiske Sagaer indbyrdes. Jeg mener ej, at den historiske Olaf den helliges Saga skulde være ældre end den legendariske Olaf Tryggvessøns Saga. Begge de legendariske Sagaer tilhøre umiskjendeligt en Tid, da Sagaskrivningen befandt sig paa sit ældste Standpunkt, de historiske derimod en Tid, hvor den havde naaet sin Fuldkommenhed. Hvad der er charakteristisk for den historiske Olaf den helliges Saga, der umiskjendeligt har tjent som Mønster for Olaf Tryggvessøns, er dens ypperlige, heelt igjennem om een Forfatter vidnende Sprog, og den Nøjagtighed, hvormed Begivenhederne ere ordnede for hvert Aar af Kongens Regjering. Denne Nøjagtighed er endog saa stor, at den har en modsat Virkning af den tilsigtede, idet den nemlig vækker Mistanke om, at Ordningen grunder sig paa Sagaskriverens egen Kritik, ej paa de gamle Traditioner selv. Vist er det, at saavel hiint udmerkede, sig selv overalt ligt forblivende Sprog, som andre højst charakteristiske Omstændigheder, tildeels Fejltagelser[1], lægge for Dagen, at Skriftet ikke slethen gjengiver de ældre Traditioner i deres oprindelige Form, men at disse, hvoriblandt og de, den legendariske Saga indeholder, ere af Sagaskriveren blevne bearbejdede og redigerede til et sammenhængende, velordnet Heelt. Men desuagtet ere Tidsangivelserne i det hele taget saa rigtige, og flere af Beretningerne, hvoriblandt mange der ej findes i den legendariske Saga, og hvis oprindelige Form saaledes ej kjendes, saa omstændelige og med et saadant Præg af tro Opbevarelse, at vi ej kunne andet end fatte den største Tillid til Egtheden af hvad Forfatteren meddeler, og antage, at han maa have været i Besiddelse af saa nøjagtige og fuldstændige Data, at han ved dem har været sikret mod alle store Fejltagelser; endog saaledes, at han paa flere Steder har det rette, selv om Begivenheder, der angaa England, hvor langt ældre engelske Forfattere tage Fejl[2]. Den spe-
- ↑ Om alt dette vil nærmere Oplysninger findes i Fortalen til det snart udkommende Aftryk af hiint Haandskrift af Olaf den helliges Saga, der ovenfor omtales. Af Fejltagelserne har jeg allerede i nærværende Verk, fornemmelig i Noterne, paapeget flere, især hvad Navnene angaar, S. 576, Note 3, S. 611, S. 757, S. 780, Note 1.
- ↑ F. Ex. hvor den henfører Knut den mægtiges Pilegrimsrejse til 1026/27, medens de engelske Forfattere henføre den til 1031. Man kan endog næsten sige, at den stundom antyder det Rette trods sine egne fejlagtige Angivelser, idet den nemlig, ved at henføre Einar Thambarskelves Pilegrimsrejse til 1023, middelbart giver et Vink om, at Erik Jarls Reise og Død forefaldt i dette Aar, uagtet den selv tidligere har henført hans Død til 1013, se S. 490.
