Jomsvikingernes Samfund kan, som vi ovenfor ytrede, allerbedst sammenlignes med de nogle Aarhundreder senere i det sydlige Europas Historie saa bekjendte Condottiere-Kompagnier. Ligesom disse, bestode de af Krigere,
alle Fald ikke fra hans Side kunde være Tale om at afsende Jomsvikingerne senere end i 988, hvorved der allerede gjøres Brud paa den i Sagaerne opstillede Tidsregning.
b. Det er en bekjendt Sag, som ogsaa i det Følgende udførligt vil blive omtalt, at Haakon Jarl, uagtet han ved Sejren over Jomsvikingerne naaede den højeste Spidse af Popularitet, dog senere ved fine Udsvævelser blev saa forhadt, at Folket ved Olaf Tryggvessøns Ankomst gjorde Opstand imod ham. Denne Forhadthed kunde neppe være faa Maaneders Verk, og omtales heller ikke i Sagaerne uden som gradeviis tiltagende i en længere Tid. Men Olaf Tryggvessøn kom til Norge allerede om Vaaren 995.
c. Flere af Deeltagerne i Slaget mod Jomsvikingerne tilhøre aabenbart en ældre Tid, end det 10de Aarhundredes sidste Tiaar. Blandt disse er fornemmelig Eyvind Skaldespilder, der ej alene deeltog i Slaget, men digtede sit Haaleygjatal efter at det havde fundet Sted, da en Strofe deraf, som handler om Jomsvikingeslaget, anføres hos Snorre (Ol. Tr. S., Cap. 43). Eyvind var allerede en Mand i den modnere Alder paa Harald Graafelds Tid, siden han (se ovf. S. 7) klagede over at han drog paa Alderen. Var han altsaa i 964 40 Aar gammel (yngre kan han dog neppe have været) maatte han i 994 have været 70 Aar gammel, en temmelig høj Alder til at deeltage i et blodigt Slag og siden kvæde derom. Dertil kommer, at han maa have været død i det mindste før Kong Olafs Ankomst 995, siden man efter denne Tid intet hører til ham, hvorimod hans Søn Haarek allerede ved 996 omtales som en mægtig Høvding, tragtet det ifølge Olaf den helliges Saga er vist, at han først i Løbet af nogle Aar erhvervede sig Velstand og Anseelse, da hans Fader kun havde efterladt ham lidet eller intet. Det sandsynligste er derfor, at Eyvind endog er død nogle Aar for 994. – En anden Deeltager i Slaget, Styrkaar af Gimse, var Farfader til Einar Thambarskelver, om hvilken man veed, at han er fød 983. Var Styrkaar, som vel maa antages, da 50 Aar, saa var han 994 62 Aar gammel; i denne Alder kunde han vistnok have været med i Slaget, men sandsynligere er det dog at dette skede, da han var yngre. En tredie af Deeltagerne var Skalden Tind Halkellssøn, som har digtet en Vise derom. Tind Halkellssøn levede vistnok endnu (se Heidarvigasaga) omkring 1013, men han maa da have været en saare gammel Mand, siden han allerede i Hørds Saga nævnes ved 962 som opholdende sig i Norge. Var han altsaa fød omkring 940, er det ikke sandsynligt, at han endnu i 994, 54 Aar gammel, skulde have deeltaget i et Slag i Norge; paa den Tid maa han allerede have været bosat hjemme paa Island. Efter Hørds Saga Cap. 40 synes det ogsaa, som om Tinds endelige Hjemkomst fandt Sted fire Aar efter Hørds Drab. Dette skede 986 eller 987, og Tinds Hjemkomst falder saaledes ved 990 eller 991. Før denne Tid synes altsaa under alle Omstændigheder Jomsvikingeslaget at maatte have fundet Sted, Heller ikke finder man et eneste Kvad af Tind, sigtende til Olaf Tryggvessøns eller Erik Jarls Bedrifter: han har altsaa neppe været tiere i Norge.
d. Det er en bekjendt Sag, at Skalden Einar Skaaleglam digtede Kvadet Vellekla om Haakon Jarl, ligesom ogsaa Jomsvikingasaga Cap. 49 næv-
