for at skaffe sig Underretning om, hvor Haakon Jarl var. Men de, som de adspurgte, sagde aldrig Sandheden, og Jomsvikingerne kunde derfor ingen ordentlig Besked faa. De lagde ind til Øen Hød eller Had (Hareidland), hvor de som sædvanligt herjede, dræbte alle Mandfolk, og bragte Gods og Fæ ned til Skibene[1]. Bue digre og hans Mænd dreve just en stor Flok Fæ ned til Stranden, da en gammel Bonde kom til dem og sagde: „I fare ikke afsted som det sømmer sig Krigsmænd, I tage Kid, Kalve, Geder og Kør; det var dog langt hæderligere for Eder at tage Bjørnen selv, der nu næsten er kommen i Bjørnebaasen“. „Hvilken Bjørn mener du“, spurgte Bue. „Den Bjørn“, svarede Bonden, „som snart sluger Eder alle, hvis I ikke nu vejde ham“. „Kan du sige os nogen ordentlig Besked“, sagde Bue, „skulle vi lønne dig godt for det“. „Ja hvis I ville lønne mig godt“, sagde Bonden, „kan jeg fortælle Eder, at han ligger inde ved Alme under Hammeren (paa Sydsiden af Øen) med eet eller to, højst tre Skibe, og at han endnu ikke i Dag er roet nord til sin Flaade: han er vist fejg, og har ikke hørt noget til Eder, siden han farer saa uforsigtigt frem“. Da raabte Bue: „Ned til Skibene saa fort som muligt; lader os benytte os af at vi først fik Efterretningen, saa at vi vorde de nærmeste til at sejre“. Dermed satte alle til at løbe, uden at ændse Kvæget, som Bonden fik beholde. Bue bød sine Mænd kappe Landtougene og sætte afsted med Skibene; han lod blæse i Ludren for at faa de øvrige til at samle sig. Sigvalde spurgte, hvor han vilde hen, om han havde hørt noget til Haakon Jarl. Bue sagde ja, bad dem alle at ro, og meente at man endnu den samme Dag skulde faa Ræven fat i Halen. „Du har ikke grebet ham om Halen endnu“, sagde Sigvalde, og jeg er bange for at du har ladet dig narre“. „Tør du ikke binde an med Haakon Jarl, naar han kun har i det højeste tre Skibe og du sexti“, sagde Bue, „saa vover du det end mindre, naar han har hele sin Hær“. Dermed skyndte han sig afsted, Vagn ligesaa. Nu var der intet andet for, end at Sigvalde ogsaa maatte følge med, og de roede under en svag Vind langs Nordsiden af Hareidlandet og derpaa indad Bredsundet sydefter langs Øens Østside Endelig kom de til Hjørungavaag. Der laa Haakon Jarl, ikke med eet Skib, men med 180, bestaaende af Snekker, Skejder en Deel højbordede Knerrer og Kjøbskibe, der i Hast vare samlede; alle vare vel bemandede og udrustede med Vaaben og Stene. Hos Jarlen vare hans Sønner Erik, Svein, Sigurd og Erling; alle styrede Skibe. Haakon og Erik havde først samlet deres Flaade ved Hallkellsvik i Volden. Derfra havde de ved Efterretningen om, at Jomsvikingerne vare landede ved Hareidlandet,
- ↑ Det er tydeligt at se, at de fra Herø kom til Nordvestside-n af Øen.
