Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/141

Denne siden er korrekturlest
115
Slag i Hjørungavaag.

skyndt sig ud igjennem Vartalsfjorden for at møde dem, og lagt sig med Flaaden i Hjørungavaag[1].

Da Jomsvikingernes Flaade viste sig, gave Jarlerne Haakon og Erik Befaling til at der skulde blæses til Kamp. „Jarlen“, „siger Skalden Thord Kolbeinssøn, „satte sine høje Stavne mod Sigvalde; ligesom Maager strede Skibene mod Danernes Skejder, og Flaaden udbredte sig langs med Lan-

  1. Vi have saavel her, som i det Følgende, væsentligst fulgt Fagrskinnas Beretning, der forekommer os at være den meest rimelige og tillige den, der indeholder de fleste af de i Norge selv vedligeholdte Traditioner. Beretningen hos Snorre og i Olaf Tryggv. Saga stemmer i det Væsentligste dermed indtil Beskrivelsen over Slaget selv begynder. Jomsvikingasaga derimod meddeler i sit sædvanlige svadsige Sprog en heel Deel Anekdoter og forøvrigt mange fra hiin Beretning meget afvigende Omstændigheder, der muligt, ja endog rimeligviis, grunde sig paa islandske Sagn, men som dog, endog formedelst den Strid, hvori de staa med de ellers bekjendte daværende politiske og geographiske Forhold, vise sig yderst mistænkelige, og vistnok for en stor Deel ere opkomne i senere Tider. Det er allerede omtalt, hvorledes den lader Jomsvikingerne komme til Tunsberg i Stedet for til Jæderen. Allerede dette er en aabenbar Fejl. Stedet, hvor Agmund hvite, der her sættes i Stedet for Geirmund, finder Haakon, siges at være Skuggen, men i et andet Haandskrift (Flatøbogen) Sola, hos en Mand ved Navn Erling: det er aabenbart, at dette er den oprindelige Læsemaade, og at den senere saa berømte Erling Skjalgssøn paa Sola har foresvævet Fortælleren, især siden det ogsaa heder, at Erling sendes om paa Rogaland; men at kun en senere Afskriver har rettet Navnet efter Fagrskinna til „Skugga“. Jomsvikingasaga lader Haakon ved Efterretningen om deres Ankomst sende nogle Mand til sin Søn Svein paa Lade, for at bede ham samle Folk i Thrøndelagen, medens Erik drager til Naumdal og Erling til Rogaland; der fortælles ogsaa en Historie om den fredløse Viking Thorkell (de øvrige Beretningers Thorstein) Midlang, som mødte Erik Jarl i et Sund, kaldet Hamrasund, og vilde stride med ham, men overtaltes af ham til at forene sig med Hæren og stride mod Jomsvikingerne, for at faa sin Fred igjen. Afstanden fra Stad til Herø angives til 20, i Flatøbogen til 6 Sømile. Bonden, som driver Kvæget, og som forleder Jomsvikingerne til at drage mod Haakons Overmagt, kaldes Ulf; det er her ikke Bue, men Vagn, som treffer ham, og Vagn har selv kun et eneste Skib, medens de øvrige ligge tilbage ved Herø. Ulf nævner her Hjørtungavaag selv som det Sted, hvor Jarlens Flaade laa, og hans simple og let forstaaelige List, at gjøre Jomsvikingerne hidsige paa at angribe Haakon ej saa meget i den Hensigt at bringe dem i Fordærvelse (thi de søgte ham jo under alle Omstændeligheder), som for at faa dem til at slippe hans Kvæg, falder her ganske bort og gjøres til en romantisk Selvopofrelse, idet Ulf gaar ombord paa Vagns Skib og viser ham Vejen, indtil de komme til Hjørungavaag; da styrter han sig overbord, men gjennembores af Vagns Spyd. Vaagen selv, den nuværende Lidvaag, for ikke meget lang Tid siden endnu kaldet Hjøringdalslid-Vaag og Hjøring-Vaag strax indenfor Hjøringnes paa Østsiden af Hovedlandet, beskrives aldeles urigtigt, med Mundingen i Vest og Bunden i Øst, med en Ø, under det umulige Navn Primsigd, i Nord, og med Harundfjord (Hjørendfjord) i Syd.