Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/176

Denne siden er korrekturlest
150
Haakon Jarl.

„Det gjør jeg ikke“, sagde Sigmund, „jeg vil have mine Penge“. „Du vil dog selv erkjende Billigheden af hvad jeg siger“, svarede Thrond. „Betal Pengene“, sagde Sigmund, „eller det skal bekomme dig ilde“. Thrond betalte nu Halvdelen af den fordrede Trediedeel og sagde at han ej formaaede mere denne Gang. Da gik Sigmund hen til Thrond, satte ham Øxespidsen for Brystet og truede med at trykke til saa at han skulde føle det, hvis han ej betalte Pengene „Du er en vanskelig Mand“, „sagde Thrond, „og sendte Bud ind i sin Thingbod efter en Pengepung, som laa der; da den var bragt ud, befandtes den at indeholde netop saa meget som Sigmund skulde have. Om Sommeren gjorde Sigmund en kort Rejse over til Norge med Skatten, kom snart tilbage igjen, og tilbragte Vinteren hjemme paa Færøerne, hvor han allerede var bleven meget vennesæl. Endog med Bjarne paa Svinø levede han i den bedste Forstaaelse, og denne meglede ofte mellem ham og Thrond, hvor det ellers vilde være kommet til aabenbar Fejde. Den følgende Vaar, da Alle atter vare samlede paa Thinget, krævede Sigmund Resten af de tilbagestaaende Bøder. Thrond fremsatte paa ny Modfordringen i Leifs Navn, og Mange lagde et Ord ind med om det Ønskelige i at en Overeenskomst kunde komme istand. Sigmund sagde, hvad der vist ogsaa var ganske rigtigt, at om han endog gik ind paa Thronds Forslag, vilde Leif neppe faa mere af Pengene, end han selv; imidlertid erklærede han sig for gode Mænds Ord villig til at lade dem blive henstaaende indtil videre, dog med det udtrykkelige Tillæg, at han hverken eftergav dem eller vilde betale Bøder. Om Høsten (993) drog han atter over til Norge med Thore, for at bringe Jarlen den aarlige Skat; hans Hustru Thurid blev tilbage. Han skal have opholdt sig hos Jarlen om Vinteren, og det er denne Vinter, i Løbet af hvilken han efter Færeyingasagas Udsagn skulde have deeltaget i Jomsvikingeslaget og hugget Hænderne af Bue digre, hvilken Bedrift, om han end har udført den, dog efter hvad der ovenfor er viist, maa have været udført syv Aar tidligere, saa at det vel endog er uvist, hvorvidt Sigmund virkelig har tilbragt denne Vinter i Norge, især da han efter sit Giftermaal synes at have haft stadigere Vinterophold paa Færøerne end før. Sigmund tilbragte nu et Par Aar i Rolighed paa Færøerne. Han beherskede disse uden at nogen bestred hans Myndighed. Jarlen fik den bestemte Skat, og saaledes var Haakons Herredømme over dette Skatland nu ved Sigmunds Dygtighed fuldkommen befæstet[1].

20. Begivenheder paa Island.


Over Island synes Haakon Jarl ikke at have udøvet nogen Indfly-

  1. Færeyingasaga, Cap. 21–27. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 185, 186.