Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/191

Denne siden er korrekturlest
165
Egil Skallagrimssøns Død.

at han havde dræbt Trællene, og skjult Kisterne, men hvor, fik ingen at vide. Nogle hundrede Aar efter, og endnu allersidst for noget over hundrede Aar siden har man fundet engelske Mynter fra hiin Tid ved Mosfell, hvilke rimeligviis høre til Egils Skat. Han døde endnu samme Aars Høst, og blev af Grim højlagt paa Tjaldanes med sine Vaaben og Klæder[1].

Egils Søn Thorstein arvede sin Faders Ejendomme, Godord og Indflydelse, men han var en fredeligere Mand, der ikke skjøttede saa meget om at lade Sverdet afgjøre enhver Trætte, men derimod forstod sig ypperligt paa Lov og Ret. Hans personlige Anseelse var derfor ikke paa langt nær saa stor som Faderens. Imidlertid vedblev hans Æt, eller de saakaldte Myrmænds, at være en af de fornemste paa Island, og fra Thorstein udledte mange af de senere Høvdinger deres Herkomst, fornemmelig de senere saa mægtige Sturlunger[2].

Borgarfjorden og dens Omegn synes mere end de øvrige Dele af Island at have frembudt Tilhold for Fredløse, der ved deres Røverier foruroligede Egnen. Enkelte af disse naaede endog en stor Navnkundighed for deres Tapperhed, Udholdenhed og Troskab mod hinanden indbyrdes. Blandt dem fortjener især den forhen nævnte Hørd Grimkellssøn at omtales. Dronning Gunnhilds Hevngjerrighed havde, som vi have seet, nødt ham til at forlade Norge og tage sin Tilflugt til Harald Jarl i Gautland. Her udmerkede han sig saaledes ved sin Tapperhed, at Jarlen gav ham sin Datter Helga til Egte for at faa ham til at blive der i længere Tid. Han blev ogsaa tilbage i alt henimod 14 Aar, medens hans Fostbroder Geir alle-

  1. Egils Saga Cap. 88. Om det Fund af Mynter, man 1722 har gjort i Nærheden af Mosfell, se P. E. Müllers Sagabibliothek, 1ste B. S. 126. Saavidt vides, er det ikke oplyst, hvilke engelske Konger disse Mynter tilhøre; vidste man det, vilde man deraf maaske nærmere kunne slutte sig til, naar Slaget paa Vinheden fandt Sted, thi det var efter dette, at Ædhelstan forærede Egil Skallagrimssøn Pengene.
     Om Tiden for Egils Død indeholder hans Saga ingen anden Oplysning, end at det var mod Slutningen af Haakon Jarls Levetid, og medens han selv befandt sig i det 9de Tiaar, altsaa mellem 80 og 90Aar. Det maa saaledes have været omkring 991, som ovenfor anført (S. 105).
  2. Thorsteins Børn og Efterkommere omtales i Egils Saga, Cap. 82 og 90. Han oplevede Christendommens Indførelse i Landet, og lod opføre en Kirke paa sin Gaard Borg. Hans Søn Skule, der fulgte ham som Høvding paa Borg og Ættens Hoved, deeltog i Slaget ved Svaldr Aar 1000, efter, som det synes, at have været en Stund i Viking; han maa altsaa være fød før 980, rimeligviis omkring 973, og da han var anden Søn, maa Thorsteins Giftermaal falde endnu tidligere. I Kristnisaga nævnes Thorstein blandt Høvdingerne paa Island 981 eller 983.