afvejen ved lejede Mordere. Engang mislykkedes Forsøget, og Ottar blev dømt til en svær Pengebod, men det afgjordes tillige, at Ingulf skulde ligge paa sine Gjerninger, dersom han blev dræbt paa noget Enebesøg hos Valgerd. Da han desuagtet fortsatte disse Besøg, udsendte Ottar en anden Morder, der vel ikke fandt Lejlighed til at dræbe Ingulf, men derimod fældte hans Broder Gudbrand. Ingulf stod nu saaledes ene, og blev ikke længe efter dødeligt saaret i Kampen mod nogle Stimænd, der foruroligede Egnen. Han døde en Tid efter, og forlangte før sin Død at begraves nærved Vejen, for at Pigerne i Vatnsdalen derved saa meget bedre kunde mindes ham. Han efterlod to umyndige Sønner, og Godordet skulde imidlertid forvaltes af den, som ansaaes meest skikket dertil. Dette var unegteligt Ingemunds Dattersøn, Thorgrim paa Kornsaa. Men i Heredet havde ogsaa en Halvbroder af Ottar, ved Navn Thorkell Silfre, nedsat sig; han besad store Rigdomme, og disse gav ham Mod til at optræde som Thorgrims Medbejler, uagtet han var saare forhadt og havde et ondt Ord paa sig som Troldmand. Spørgsmaalet skulde afgjøres paa en Sammenkomst i Forsøludalen. Her indfandt saavel Thorgrim og Thorkell Silfre, som mange andre anseede Mænd sig. Der var ogsaa den nu tolvaarsgamle Thorkell Kravla, Thorgrims Frillesøn, men endnu ikke anerkjendt af ham[1]. Drengen stirrede paa en smuk sølvbeslagen Øxe, som Thorgrim holdt i Haanden. Thorgrim lovede baade at forære ham den, og erkjende ham for sin Søn, hvis han vilde sætte Øxen i Thorkell Silfres Hoved. Thorkell Kravla sagde at han skulde forsøge derpaa. Der taltes imidlertid om Valget, og man kunde ej blive enige. Endelig besluttede man at prøve Lodkastning. Man forsøgte flere Gange, men Loddet traf altid den listige Silfre, hvad man naturligviis, og vel med Rette, tilskrev hans Kunster, hvilke dog ikke derfor behøve at have været Trolddomskunster. I det samme kom Drengen Thorkell Kravla løbende ind med smudsige Klæder, og strøg ganske nærved Silfre, der tilsøledes, og stødte ham vred fra sig, idet han kaldte ham en Trælkvindesøn. Men i samme Øjeblik sprang Thorkell Kravla op i Sædet hos ham, og hug ham et dybt Hug i Hovedet, saa at han strax faldt død ned. Nu var der ingen, som gjorde Thorgrim Godordet stridigt; han fik det, og erkjendte strax Thorkell Kravla for sin Søn. Han viste ham fra nu af den største Kjærlighed, og udrustede ham ikke længe efter paa det bedste til en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte sin Frænde Sigurd Jarl paa Orknøerne, og deeltog med hun i et Krigstog til Skotland. Her indlagde Thorkell sig megen Hæder ved sin Tapperhed. Efter to Aars Forløb
- ↑ Thorkell Kravla er allerede omtalt i 1ste B. S. 790, 791.
