Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/209

Denne siden er korrekturlest
183
Østerlandet. Brodd-Helge. Thorkell Geitessøn. Sidu-Hall.

sig og forundret sig over sin Glemsomhed. Han kunde nu alene dømme Thorkell til en drøj Pengebod, og undskyldte sig for Thorgils med det gamle Ordsprog, at „det er ondt med den ramme Reeb at drage“[1].

Østfjerdingens Høvdinger grebe ej fuldt saa meget ind i Landets almindelige Anliggender som de øvrige; Bygderne her vare mere spredte, og laa mere afsondrede ved brede Fjeldheider fra Øens fornemste Dele, Sønderlandet og Vestfjerdingen. Blandt de meest formaaende Mænd her nævnes især trende, nemlig den tidligere omtalte Helge Thorgilssøn, kaldet Brodd-Helge, en Sønnesøns Søn af Ølve hvite, paa Hof i Vaapnafjorden, Geite Lytingssøn paa Krossavik ved den samme Fjord, og Hall paa Sida, ogsaa kaldet Sidu-Hall, der paa fædrene Side nedstammede fra Bødvar hvite og paa mødrene fra Rollaug, Ragnvald Mørejarls Søn[2]. Brodd-Helge var ligesaa voldsom, trættekjær, vindesyg og uvillig, som Hall var ædel, fredelskende og rolig. Uagtet Geite var Broddhelges Svoger, led han dog saadan Overlast af ham, at det endelig kom til aabenbart Fiendskab mellem dem. Helge faldt for Geites Haand, og Geite blev siden igjen dræbt af Brodd-Helges Søn, sin egen Systersøn Bjarne, der dog var en ædel Mand, som ej slægtede Faderen paa, og som angrede det Drab, de Tiders Begreber om sønlig Pligt havde nødsaget ham til at begaa. Heraf udspandt sig nu en Strid mellem Bjarne og Geites Søn Thorkell, der arvede sin Faders Gaard og Høvdingskab. Mellem dem begge, understøttede af deres Tilhængere, kom det til en blodig Kamp i Bødvarsdal (989), hvor der faldt flere paa begge Sider, og Thorkell saaredes haardt, saa at man opgav Haabet om at han nogensinde vilde kunne komme sig. Men dermed var Sagen afgjort mellem dem. Med en for den Tid sjælden Forsonlighed sendte Bjarne en Læge, der hørte til hans Tilhængere, hen til Thorkell, og fik ham helbredet; siden tog han sig af hans forfaldne Huusvæsen, og viste i det hele taget en saadan Ædelmodighed, at Thorkell med Glæde sluttede Forlig med ham, og fra den Tid af vare de gode Venner[3]. Dertil bidrog ogsaa Thorkells Hustru Jorunns Overtalelser. Hun var en Datter af Einar paa Tveraa, og Thorkell havde egtet hende under en Thingtrætte, han havde haft med Gudmund den mægtige[4]. Denne var vistnok

  1. Ljosvetningasaga, Cap. 5–14. Jvfr. Vatnsdølasaga, Cap. 44. Den ovenfor omtalte Spaakone ved Navn Thordis nævnes ogsaa i Kormaks Saga, Cap. 9, 22, flg., og i Beretningen om Thorvald Vidførle, saavel i Kristnisaga som Olaf Tr. Saga Cap. 130.
  2. Om Brodd-Helge, Geite og Hall paa Sida, se ovenfor 1ste Bind S. 537, 538, 543.
  3. Se Vápnfirdingasaga, jvfr. Isl. Annaler, S. 24.
  4. Ljosvetningasaga, Cap. 12.