til Jarlens store Ærgrelse, og da der imidlertid blæste op en god Vind, lod Thraain Gammen staa ud ad Fjorden i strygende Fart, saa at det ej kunde nytte nogen at sætte efter. Saaledes var Rapp frelst[1]. Jarlen lod nu sin Harme gaa ud over Njaalssønnerne, hvilke han beskyldte for at være Medvidere med Thraain. Uagtet hans Søn Svein gjorde mange Indvendinger, angreb han dem dog med fire Langskibe for at dræbe dem. De forsvarede sig længe, og dræbte blandt andre to anseede Mænd, Aslak af Langø og Jarlens Merkesmand Egil. Men omsider bleve de dog overmandede og fangne. Jarlen vilde strax lade dem dræbe, men Svein forestillede ham, at det allerede var blevet Nat, og Nattedrab betragtedes som Mord. Han bød derfor, at de skulde sættes i Fjetter og omhyggeligt bevogtes til næste Morgen. Men om Natten lukkedes det dem med stor Møje at komme løs. De skyndte sig hen til den anden Side af Øen, og fandt her til deres store Glæde Kaare Salmundssøn, som imidlertid var kommen, og som strax tog dem ombord paa sit Skib. Den følgende Morgen, da han bragte Jarlen Skatten, spurgte denne ham om han havde taget dem til sig, og han svarede uforbeholdent Ja. Han spurgte nu end videre, om han torde sværge paa at han ej havde lovet at følge med dem for at angribe ham til Hevn for den Overlast, de havde lidt. Men Erik Jarl, der nu ogsaa var kommen til, sagde at det var upassende at forlange noget saadant, da Kaare altid havde viist sig Jarlen tro og huld; han lagde til, at det havde været langt mere passende at give Njaalssønnerne gode Gaver til Erstatning for den uretfærdige Behandling, der var bleven dem til Deel. Jarlen erkjendte det, og bad Kaare forespørge sig hos dem, om de vilde modtage Forlig. „Af Erik“, svarede Helge, „men ej af Haakon“. Dette sagde Kaare til Erik. Han fandt det billigt, og indbød dem til sig. De toge mod Indbydelsen, og opholdt sig hos ham, indtil Kaare skulde drage tilbage til Sigurd Jarl; da fulgte de med ham, og Erik gav dem alle tre Gaver ved Afrejsen. Den følgende Vinter forbleve de hos Sigurd Jarl, og droge om Sommeren ud paa Krigstog med Kaare, men toge det Løfte af ham, at han siden skulde følge med dem ud til Island. De herjede ved Anglesey, ved Syderøerne, gik i Land paa Halvøen Saltire eller Cantyre, hvor de udholdt en Strid med Indbyggerne og vandt meget Gods, droge derfra til Bretland eller Wales, hvor de ligeledes herjede, styrede saa til Man, hvor de atter strede mod Kong Gudrød og dræbte hans Søn Dufnjal, og begave sig omsider til Syderøerne til Gille Jarl, som fulgte med dem tilbage til Orknøerne, hvor han om Vaaren egtede Sigurd Jarls Syster. Sommeren efter (989) droge Helge, Grim og Kaare, rigt begavede af Sigurd Jarl, til Island, hvor
- ↑ Njaals S. Cap. 89.
