Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/226

Denne siden er korrekturlest
200
Haakon Jarl.

til endelig den vældige Brian Boroimhe, der ved sin Broders Død i Aaret 976 blev Konge over hele Munster, den samme, som siden blev saa navnkundig ved sine Sejrvindinger og sin Heltekamp ved Clontarf, angreb Øen, overvandt og fældte Makk med hans to Sønner og 800 af hans Mænd, og fordrev Ivar, der med sine Sønner understøttede ham[1]. Makks Efterfølger som Konge over Man og Syderøerne var hans Broder Gudrød Haraldssøn[2], der i Aaret 979 mod en Pengesum understøttede den vælske Fyrste Cystenyn Ddu eller Constantin den sorte mod hans Søskendebarn Howel, hvilken holdt sin Farbroder, Constantins Fader, Jago, fangen. Gudrød herjede Anglesey og Llyn, men blev slagen af Howel ved Gwaith Hirbarth, hvor Constantin faldt. Gudrød søgte to Aar senere at aftvætte denne Skjændsel ved at gjøre et nyt Tog til Wales, hvor han herjede Heredet Dyved og plyndrede Kirken i St. David’s, men han maatte efter et stort Slag ved Llanwanoc atter forlade Landet. Tredie Gang kom han tilbage i Aaret 986, strax efter at Meredith, Owens Søn, med stor Møje havde tilkæmpet sig Herredømmet over Wales. Benyttende sig af den Udmattelsestilstand, hvori Meredith befandt sig, landede han paa Anglesey, nedsablede 1000 Mand, fangede Merediths Broder, og lod hans Øjne udstikke. Meredith, der var dragen ham imøde, blev saa forfærdet herover, at han flygtede med sin Hær til Cardigan, og, som det synes, lod Gudrød i uhindret Besiddelse af Anglesey[3]. Dog nød han ilte længe godt af denne Erobring. Sigurd Orknø-Jarl, der allerede 982 havde udpresset Skat af Man[4], lod ham ikke i Ro. Allerede i 987 blev Gudrød, som vi ovenfor have seet, overvunden i et Søslag af Sigurds Hirdmand Kaare Salmundssøn, der ledsagedes af Njaals Sønner. De irske Annaler tale ogsaa om en Kamp, han i dette Aar skal have haft ved Man mod en dansk Vikingeflaade, i hvilket Slag 1000 Mand siges at være faldne, uden at man dog kan se, hvo der gik af med Sejren. Disse Daner havde Aaret i Forvejen først angrebet den dalriadiske Kyst, men lidt et Nederlag, saa at de maatte flygte, efter at 140 af dem vare blevne tagne til Fange, hvilke alle bleve hængte. Derpaa havde de, selve Julenatten, herjet Iona eller Icolmkill og dræbt Abbeden med femten Munke Endelig leverede de Gudrød det nys nævnte Slag, og kort efter skede, der siges ikke hvorledes, et stort Ne-

  1. Se især Innisfallens Annaler, hos O’Connor II. S. 46. Jfr. de 4 Mestres Annaler hos O’Connor III S. 56.
  2. At Gudrød var Makks Broder, viser Fadernavnet.
  3. Brut y Tywysogion, i Mon. hist. Br. I S. 849, 850. Annales Cambriæ sammesteds S. 838. Caradoc af Llancarvan S. 61, 63, 65.
  4. Nemlig da Thorodd Skattkaupande kjøbte Skatten, s. o. S. 134 jfr, Eyrbyggjasaga Cap. 129.