Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/230

Denne siden er korrekturlest
204
Haakon Jarl.

blandt de øvrige saakaldte norske Kongers, der ligge begravne ved St. Orans Kapel[1].

Olaf Kvarans Bedrifter og bevægelige Liv maa vistnok have gjort ham navnkundig over hele Norden, om han end ikke i de os levnede Oldskrifter omtales meget hyppigt. Der nævnes een islandsk Skald, som opholdt sig hos ham i Dublin, Thorgils Orraskald fra Seljabrekka ved Borgarfjorden; hans Moder var et Søskendebarn af den tidligere nævnte østfjordske Høvding Geites Fader Lyting[2]. Olaf havde flere Børn, af hvilke Ragnvald, der faldt i Slaget ved Tindrud, og Sigtrygg, med Tilnavn den krumme, allerede ere nævnte. Paa sine gamle Dage egtede han den skjønne Gormladh eller Kormlad, en Datter af Muircertach Mac Finn, Konge af Leinster, og havde med hende en Søn, der ligeledes hed Sigtrygg, og siden fik Tilnavnet Silkeskegg, men som maa have været mindreaarig ved Faderens Død[3]. Ligeledes synes han, som det senere skal omtales, at have haft en Datter ved Navn Gyda, der senere blev gift med en Jarl i England[4].

Endnu førend Mælsechnail paa Øst- og Nord-Kanten af Landet vovede at byde Nordmændene Trods, havde allerede den berømte Brian Boroimhe kæmpet heldigt med dem i Munster. Han var først kun Konge over den nordlige Deel af Munster, under sin Broder Mathgamna’s Overhøjhed, men udmerkede sig allerede da som Anfører for hans Hær ved at overvinde Nordmændene i Nærheden af Sulchod, hvorfra han forfulgte dem lige til Limerick, fældte 3000 af dem, opbrændte deres Borge, og fratog dem en heel Deel Guld og Sølv[5]. Begge Brødrene fortsatte i Fælles-

  1. Tighernachs Annaler, hos O’Connor, II. S. 261. Ulster-Annalerne, sammesteds II. S. 282. De fire Mestres Annaler, sammesteds III. S. 508.
  2. Landnáma I. 19.
  3. At denne Sigtrygg Var forskjellig fra den, der 962 kom til Irland fra Syderøerne, og at han maa have været mindreaarig ved sin Faders Død, skjønnes deraf, at hans Moder Gormlath, ikke døde førend 1030, ligesom at hun endnu Var giftefærdig i Aaret 1014, da Sigtrygg, hendes Søn, lovede Sigurd Orknøjarl hendes Haand (Njaals-Saga Cap. 156). Hendes Død i Aaret 1030 omtales saavel af Tighernach (O’Connor II. S. 282), som i de 4 Mestres Annaler sammesteds III. S. 580. Det er derfor neppe muligt, at hun i Aaret 963 skulde kunne have haft en voxen Søn. Denne ældre Sigurd kaldes desuden Sigtrygg Clan eller den krumme. Hertil kommer at Sigtrygg den yngre ej omtales i Annalerne førend ved 993, og at Gormlaths Fader Muircertach ikke døde førend i Aaret 972.
  4. Se Olaf Tr. Saga Cap. 80; hos Snorre Cap. 33–35. Hvorledes Gyda urigtigt kaldes Olaf Kvarans Syster, i Stedet for Datter, og hvorledes hun senere blev gift med Olaf Tryggvessøn, skal nedenfor omtales.
  5. Se Innisfallens Annaler, O’Connor, II. S. 44.