have seet, hvorledes Sven, forjaget af sin Fader, nødsagedes til at drage paa et Vikingetog. For ham var det ikke tilraadeligt, at sværme om i de østersøiske Farvande, hvor Harald, dennes mægtige Svigersøn Styrbjørn, og Jomsvikingerne vare Herrer. Han havde intet andet Valg, end at drage mod Vesten. Denne hans første Landflygtighedsperiode falder, som det ovenfor er viist[1], mellem 979 og 985, og i denne Tid siges der og udtrykkeligt, at han herjede i Vesterlandene[2]. Da vi nu just paa den samme Tid (980) efter lang Stilhed atter finde et Angreb af nordiske Søkrigere paa England omtalt i de engelske Aarbøger, kan der ikke være nogen Tvivl om at den Høvding der aflagde dette uvelkomne Besøg, var Sven. Han herjede først Southampton, og dræbte de fleste af Beboerne, derpaa Øen Tenet; siden hjemsøgte han Egnen omkring Ligeceaster (Chester). I det følgende Aar herjedes Devonshire og Wales eller Bretland, og i 982 kom Vikingerne med tre Skibe op i Dorset, og herjede Portland. Det er betegnende nok, at Vikingerne nu undgik at komme til Northumberland, men holdt sig til den sydligere Deel af England. Men endnu styrede den kraftige Erkebiskop Dunstan det engelske Rige, og Sven var heller ikke saa mægtig som senere, derfor udrettede han, som det synes, ikke stort, og efter 982 forsvinder ogsaa hans Navn for flere Aar i de engelske Historiebøger. Vore egne Skrifter vide endog at fortælle om et bestemt Uheld, han havde, hvilket allerede i og for sig kun have nødt ham til at drage bort[3]. Sven herjede, fortælles der, engang paa Bretland, men vovede sig for langt op fra sine Skibe, blev overmandet af en talrig Rytterskare, og fangen, tilligemed mange af hans Mænd[4], hvoriblandt den ædle Islænding Thorvald, kaldet den Vidfarle eller vidtberejste, Søn af Kodraan paa Giljaa i Vatnsdal, hvis Moder var en Datter af Landnamsmanden, In-
- ↑ Se ovenfor S. 106.
- ↑ Nemlig i Fortællingen om Thorvald Vidfarle, deels i Kristnisaga, Cap. 1, deels i Olaf Tr. Saga Cap. 131, hvor det heder at Sven, paa den Tid, da Thorvald kom til ham, var fredløs i Danmark, fordi Harald Gormssøn ej vilde erkjende ham som sin Søn; at han laa lange i Viking og kaldtes Konge af sine Folk, som Skik og Brug var, at Thorvald blev hans Mand, og var nogle Somre i Viking med ham „vestenfor Havet“. Siden heder det (Cap. 131) at Thorvald blev døbt, og bragte Biskop Frederik med sig til Island, og endelig (Cap. 138), at dette var i Aaret 981. Men Kristnisaga (Cap. 1) opregner ogsaa dem, som da vare Høvdinger paa Island, og det er allerede ovenfor (S. 172) bemerket at denne Angivelse ej passer paa 981 men paa 983 eller 984. Den Omstændighed, at de engelske Annaler just paa denne Tid (980–982) omtale Vikingetog til England, bestyrke paa det evidenteste den af os tidligere opstillede Tidsregning for Harald Gormssøn og Svens Regjeringstid.
- ↑ Chron. Sax. kalder dem „norð-sciphere“.
- ↑ Chron. Sax. fra Aar 980–982 Monum. hist. Brit. I. S. 399. Wikikildens note: Det fremgår ikke av originalen hva denne fotnoten henviser til.
