taget Hensyn til den en Gang opstillede Tidsregning der dog i sig selv var fejlagtig, og saaledes alene kunde lede til nye Fejl, vise de Tidsangivelser, Beretningen selv indeholder. Man antog Olaf for at være fød 968 eller 969; man troede fuldt og fast, at han var med Kejser Otto ved Danevirke, og dette Tog henførte man ligeledes urigtigt til 988; følgelig maatte Olaf være kommen til Vendland et Aars Tid i Forvejen: paa denne Maade fik man ud, at han da kun var 18 eller i sit 18de Aar. Man vidste at han kom til Norge 995, følgelig maatte der være omtrent fire Aar mellem hans Rejse fra Vendland og hans Ankomst til England; man vidste at han noget senere blev døbt i England; følgelig maatte han ved sin Daab være henimod 25 Aar gammel. At disse Tillempninger ere vilkaarlige, og senere Tiders Verk, sluttes allerede deraf, at Tidsregningen selv, der ligger til Grund for dem, er urigtig, thi Toget mod Danevirke foregik, som vi allerede have seet, ej i 988, men i 975, og Olaf kan ej være fød 969, men i det allersildigste 963. Den oprindelige legendariske Fremstilling af hans Liv tog lidet eller intet Hensyn til de chronologiske Data; derom overbeviser man sig let ved at sammenligne en legendarisk Bearbejdelse af Olaf Tryggvessøns Saga, der endnu er os levnet[1], med den sædvanlige. Ifølge hiin var det, som allerede nævnt, Haakon Jarl, der forfulgte Olaf i Sverige, thi man behagede sig i at betragte Haakon, Hedendommens Repræsentant, som Olafs, Christendomsforkynderens, Fiende lige fra dennes Fødsel, og i at lade dem støde sammen saa ofte som muligt. Den gamle Garde-Dronnings Spaadom, Olafs Rejse fra Sverige, Ankomst til Estland, og Gjenkjendelsen af Morbroderen omtales paa det nærmeste som ovenfor; Olaf gjenkjender 9 Aar gammel Klerkon og dræber ham, dog vel at merke kun ved Sigurds Hjelp, idet denne lader Klerkon gribe, føre udenfor Borgen, og holde fast, medens Olaf hugger hans Hoved af. Der er ingen Tale om Flugt og Forfølgelse, men Dronning Allogia lader sammenkalde Folk fra alle Hereder i Nærheden, fordi Viismænd havde sagt hende at der var kommen en Mand til Gardarike, hvis Ry skulde naa vidt og bredt i Verden, og denne Mand vilde hun finde. Ved at se Olaf i Øjnene skjønner hun at dette er ham og ingen anden, og tager ham til sig. Nu fortælles der om hans Krigsbedrifter, saaledes som det ovenfor i Korthed er nævnt, ligeledes om hans Modbydelighed for at blote til Afguder, om hans Afrejse fra Gardarike, Ankomst til Vendland, og Giftermaal med Geira. Ligeledes berettes der vidt og bredt om de Borge, han skulde have indtaget, og om den ene af dem heder det, at Folk antoge den for at have været Jomsborg. Men der tales, vel at merke, intet om hans Tog til Bornholm, og om hans Kamp med Kjøbmændene fra Jemteland. Ef-
- ↑ Den saakaldte Odd Munks Saga, trykt i Fornmanna Sögur, 10de B.
