Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/261

Denne siden er korrekturlest
235
Kvad om Olaf Tryggvessøns Ungdom.

eller Tankegang, der gjør det usandsynligt at det hidrører fra Hallfred, om hvem man veed, at Olaf saa stadigt opfyldte hans Tanker, at han nok kunde have digtet flere Draaper om ham. I dette Kvad nævnes Olafs Ungdom i Gardarike, derpaa omtales hans Tog til England, Irland og Skotland.

En anden Digter, hvis Kvad oftere paaberaabes, er en vis Stein der sædvanligviis kaldes Hallarstein, og som efter al Sandsynlighed er den samme som Skalden Stein Herdisesøn, Einar Skaaleglams Ætling i 3die Led, der levede paa Harald Haardraades og Olaf Kyrres Tid, eller omkring 1070, og som foruden flere Kvad om disse Konger ogsaa har efterladt et om Olaf Tryggvessøn, kaldet Rekstefja, der endnu er til[1]. Da han ikke levede længere efter Olaf, end at han i sin Ungdom endnu kunde have Anledning til at tale med flere af dennes Samtidige, og da desuden Beretningerne om Olaf overhoved endnu ikke paa hans Tid kunne have været synderligt forvanskede, maa man tillægge hans Udsagn megen Vegt, om de end ikke kunne ansees fuldt saa sikre som Hallfreds. Man har i det mindste al Grund til at antage, at naar han forbigaar en Begivenhed, der, hvis den virkelig havde fundet Sted, maatte ansees som særdeles vigtig, da er det fordi han ikke kjendte den, eller med andre Ord, at den paa hans Tid endnu ej var bleven opdigtet. Han omtaler Olafs Opdragelse i Gardarike, og Indtagelsen af de vendiske Borge, men nævner intet om Grækenlandsfarten, om Danevirke, eller om Olafs Giftermaal. Derimod omtaler han Olafs Tog til Vestlandene, som om det skede umiddelbart fra Gardarike efter Krigen i Vendland; han siger ogsaa, at Olaf hevnede sin Fader i Vesten og derefter herjede paa England, Irland og Skotland.

Ved Siden af Kvadene maa der dog, som vi ovenfor paapegede, have holdt sig enkelte Sagn, ældre og paalideligere end de legendariske; hvad der taler for deres Troværdighed er blandt andet den Omhu, hvormed de have opbevaret enkelte Navne, hvis Tilværelse man ellers ikke kunde kjende, som de estiske, Reas, Rekon, Rekni, Klerkon; de vendiske, Geira og Dixin, de engelske, Gyda og Alfvine. Hvor vidt derimod de Navne, om hvis Tilværelse man andensteds fra vidste Besked, fra først af have været nævnte i Sagnet, er tvivlsomt; ja man kan endog paapege virkelige Fejltagelser, som derved ere begangne. Saaledes var det en bekjendt Sag, at Vladimir herskede i Rusland, da Olaf Tryggvessøn kom tilbage til Norge[2], men deraf har man taget Anledning til allerede at gjøre ham og hans Hus-

  1. Rekstefja er heelt aftrykt i Script. histor. Isl. III. S. 243 flg., hvor Sv. Egilssøn tillige har forudskikket en Indledning, i hvilken han beviser, at Hallarstein neppe kan være nogen anden end Stein Herdisesøn.
  2. I Eyjulf Dadaskalds „Bandadrapa“, som han digtede om Erik Jarl, heder det om dennes Herjetog i Rusland omtr. 996, at han hjemsøgte „Valdemars Land“. (Snorre, Ol. .Tr. S. Cap. 97.)