Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/271

Denne siden er korrekturlest
245
Olafs og Ædhelreds Traktat.


De i Forliget mellem Olaf og Ædhelred tagne Bestemmelser ere saare merkelige, for saa vidt som de synes at vidne om, at Olaf har haft Besiddelser, uafhængige af Ædhelred, hvilke Besiddelser alene kunne have været i England eller Irland, da Olaf paa den Tid endnu ikke var bleven Konge i Norge. Af disse Bestemmelser udhæve vi følgende:

1) Hvis nogen Skibshær (sciphere)[1] herjer paa England, skal Ædhelred have Olafs og alle hans Mænds Bistand, og imidlertid skaffe dem Føde, saa længe de ere sammen med ham.

2) Ethvert „Land“, der freder den (d. e. giver ham fredeligt Ophold)[2], som herjer paa England, skal være utlægt for (d. e. i Fiendskab med) Kong Ædhelred og hele Hæren (Olafs Hær).

3) Ethvert Kjøbmandsskib, om end ufredt (d. e. tilhørende et fiendtligt Rige) skal, om det løber ind i en Flodmunding (múðe d. e. Havn) have Fred, naar det kun ikke er „drevet“[3]. Er det drevet, men flygter til en saakaldt Fredborg, og Mandskabet slipper ind i denne Borg, da skulle Mændene og hvad de medbringe, have Fred[4].

4) Enhver af dem, der ere i Fred med nogen af Kontrahenterne[5], skal have Fred saa vel til Lands som til Vands, saa vel inden Havn som uden. Kommer Kong Ædhelreds Fredmand til et ufredt Land, og Hæren (d. e. Olafs Hær) kommer did, da skal hans Skib og alt hans Gods have Fred, ligesaa om han har draget sit Skib paa Land eller gjort et Skuur[6] eller slaaet Tjeld. Men har han bragt sit Gods op i et Huus sammen med Ufredmænds Gods, da mister han sit Gods, men nyder Fred og Liv for sin Person, for saa vidt han angiver sig som Fredmand. End flygter

    man nu ogsaa antage den Angivelse, at han ved sin Daab var 25 Aar gammel, for rigtig og ej for en Frugt af senere Beregninger, skulde altsaa hiin Begivenhed være indtruffen 988, tre Aar førend hans Angreb paa Ipswich. Og i disse 3 Aar falde da hans Giftermaal med Gyda, som maa have haft sit Hjem et Sted i det sydvestlige England.

  1. Ved „Hær“ (here) eller „Skibshær“ forstaaes altid „Vikingehær“.
  2. Her bruges Udtrykket friðigian, det oldn. friða, d. e. tilstaa Fred, saa at Landet for vedkommende Vikingehær bliver „Fredland“.
  3. Ved „drevet“ (gedrifen) forstaaes her tydeligt nok „forfulgt“, nemlig af et Skib, der hørte til Olafs Flaade.
  4. Borg (burh) kaldtes i England, ligesom hos os, i den ældste Tid Stæder, der vare omringede med en Muur. „Fredborg“ er en Stad, der tilhørte det Distrikt, fem havde Fred for Vikingerne og tilstod dem fredeligt Ophold.
  5. Der staar „älc ágenra friðmanna“, hvilket maaske nærmest gaar paa Ædhelreds Undersaatter. Dette synes at vise, at flere af dem ej vare „Fredmænd“, eller altsaa strede mod de Fremmede paa egen Haand.
  6. I Texten staar hule d. e. Hytte.