Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/279

Denne siden er korrekturlest
253
Olaf Tryggvessøns Rejse til Norge.

Sted, kaldet Thjalfahelle eller Thjalves Hule. Men de Efterretninger, han her fik om Tilstanden i det Throndhjemske, vare langt anderledes end Thore havde ventet, og stemmede derimod meget mere med den opdigtede Beskrivelse, han havde givet Olaf, for at lokke ham til Landet. Der var virkelig fuld Opstand mod Haakon inde i Thrøndelagen, og Forræderen Thore var fangen i sine egne Garn. Olaf kunde allerede paa Forhaand næsten være sikker paa, at han alene behøvede at vise sig i Throndhjem, for at Bønderne skulde antage ham til Konge.

I denne Beretning om Maaden, hvorpaa Olaf lokkedes til Norge, have vi fulgt Snorre Sturlasøn[1], fordi han, idet mindste tilsyneladende, undgaar de fleste Usandsynligheder. Det sædvanlige og vistnok saare gamle Sagn herom indeholder langt flere Biomstændigheder, der alle ere mere eller mindre usandsynlige. Ifølge dette lod Haakon Jarl det ikke bero med at sende Thore Klakka, men for at Olaf skulde fæste saameget mere Tiltro til dennes Forsikringer, befalede han ogsaa Olafs Morbrødre Jostein og Karlshoved, Erik Bjodaskalles Sønner og anseede Mænd fra Viken, at følge med for at sande Thores Ord. De vægrede sig naturligviis i Førstningen ved at svige deres Frænde, men Jarlen truede dem med en grusom Død, hvis de ikke føjede sig efter hans Vilje; der var saaledes tilsidst ingen anden Udvej for dem end at paatage sig dette Hverv, og de maatte endog under Ed love at udføre det samvittighedsfuldt. Dog skulde det staa dem frit for, naar Olaf for første Gang satte Foden paa Norges Fastland, at aabenbare ham Sagens rette Sammenhæng, thi da, meente Jarlen, kunde han altid finde Raad: Hovedsagen var at lokke Olaf til Landet. De fulgte altsaa med Thore og sandede hans Fremstilling af Forholdene i Norge, skjønt just ikke meget gjerne eller med mange Ord; dog det var nok for Olaf til at stole paa, hvad Thore fortalte, og han drog til Norge paa den ovenfor omtalte Maade, med Thore, Jostein og Karlshoved i sit Følge, tvang paa Vejen Sigurd Orknø-Jarl til at hylde ham og lade sig døbe, landede ved Moster, og sejlede i Hast og Stilhed videre nordefter. Ankomne til Agdanes, ved Thjalfahelle, fik de høre at det stod anderledes til i Throndhjem end Thore havde tænkt, og Thore besluttede derfor ved List at rydde Olaf afvejen, førend han kunde komme til Throndhjem og vise sig for Bønderne. Denne List var saaledes anlagt, at han vilde anmode Olaf om en Samtale i Eenrum et Stokke oppe fra Søen, tæt ved en Skov; i denne skulde to bevæbnede Mænd skjule sig, og paa et givet Tegn fra Thore styrte frem og gjennembore Olaf. Denne Plan betroede Thore til Jostein og Karlshoved; men disse, hvis Ed til Haakon ej længer bandt dem, gik sorgfulde til Olaf, bekjendte Forræderiet, og gave

  1. Snorre, Olaf Tryggv. Saga, Cap. 51, 52.