derpaa tilbage til Danmark; Ædhelred havde saaledes neppe engang Brug for Olaf og hans Hær. I England var følgelig intet mere for Olaf at gjøre, og han ledsagede rimeligviis, som vi have nævnt, sin Svoger Sigtrygg til Dublin, da denne henimod Slutningen af Aaret 994 fordrev Ivar og satte sig i Besiddelse af Riget. Men endnu samme Aar blev Sigtrygg fordreven paany, og Olaf maa naturligviis have deelt Skjæbne med ham. Da han altsaa intet blivende Sted havde, enten i England eller Irland, er det heel naturligt, at han tænkte paa at besøge Norge. Hertil kommer, at man efter hans Rejse fra Irland eller England ikke hører et Ord mere om hans Hustru Gyda; hun maa altsaa kort før den Tid være død, og ligesom Geira’s Død forhen gjorde ham Opholdet i Vendland modbydeligt, saaledes er det ikke usandsynligt, at Guders Død, i Forbindelse med anden Modgang, har givet ham Lede til de vestlige Lande.
At enkelte Omstændigheder ved Olafs Tog til Norge, navnlig Thore Klakkas Sendelse og paatænkte Forræderi, have kunnet forvanskes eller overdrives ved at fortælles fra Mund til Mund, er ikke andet, end hvad vi allerede saa ofte have seet Exempler paa ved de paa denne Maade overleverede Sagafortællinger. Hvad nu særskilt Beretningerne om Olaf Tryggvessøn, tildeels og om Haakon Jarl, angaar, da meddeler Snorre Sturlassøn selv i Indledningen til sit Verk nogle Vink om, hvorledes de ere blevne bevarede og forplantede. Are frode, siger han, skrev, som han selv bevidner, norske Kongers Levnetshistorier efter hvad Sidu-Halls Sønnesøn Odd Kollssøn berettede, og denne havde igjen faaet sin Kundskab fra en vis Thorgeir Afraadskoll, en viis Mand, der var saa gammel, at han boede paa Nidarnes, hvor Staden Nidaros siden blev anlagt, allerede da Haakon Jarl blev dræbt[1]. Denne Thorgeir Afraadskolls Fortællinger er det vel altsaa, der nærmest ligge til Grund for hvad Kongesagaerne berette om Haakon Jarls Død, om Olafs Ankomst til Norge og øvrige Bedrifter. Men vi vide, hvorledes Begivenheder ofte endog for Samtidige fremstille sig i et urigtigt Lys, og det er ikke engang sandsynligt, at Thorgeir Afraadskoll skulde have vidst fuldkommen Besked om den nærmeste Anledning til at Olaf forlod Irland og drog til Norge. Thorgeir var Øjevidne til hvad der skede i Thrøndelagen; han kjendte maaske Thore Klakka, og vidste Besked om hans Sendelse. Men hvad der ellers var foregaaet i England, Irland, Orknø, paa Moster, ved Agdenes, kunde han alene have erfaret af Andres Meddelelser. Alt dette fortalte han om igjen, efter sin Opfatning, og som en ældgammel Mand, til Odd Kollssøn; denne igjen til Are; Ares Frem-
- ↑ Snorre Sturlass. Indl. Cap. 2. „afráðskollr“ betyder „ypperligt Hoved“ et Navn, vistnok tillagt ham for hans Viisdom.
