stilling kjende vi nu ej umiddelbart, men den ligger, som man af Snorres Ord maa formode, til Grund for de nu forhaanden værende Sagaer. Disses Uovereensstemmelser indbyrdes og de sildigere Legendesagn, som de mere eller mindre have indflikket, vise imidlertid, at de ere langt fra at gjengive endog Ares Fremstilling i dens oprindelige Reenhed. Og saaledes kan man let forstaa, hvorledes enkelte mindre vigtige Biomstændigheder ere blevne utilbørligt fremdragne paa Hovedomstændighedernes Bekostning, hvorledes man har tillagt dem en Vegt, de ej fortjene, og udmalet dem ved Fantasiens Hjelp.
Skulde vi altsaa forsøge at opstille, hvad der efter en omhyggelig Sammenholden af alle de forskjellige Saga-Beretninger, og alt andet hvad vi for øvrigt vide om Olafs Livsforhold paa den her omhandlede Tid, maatte ansees for at være den sandsynligste Sammenhæng med hans Tog til Norge, maatte det blive følgende. Han havde allerede i lang Tid, maaske siden 986, opholdt sig i de vestlige Farvande, herjet paa Skotland, England og Irland, modtaget Daaben, og egtet Gyda, Sigtrygg Silkeskeggs Syster, da hans Ry ogsaa naaede Norge, og flere af hans Faders fordums Venner og hans egne Frænder, hvoriblandt Jostein og Karlshoved, søgte til ham og forsterkede hans Hær. Men ogsaa Haakon Jarl blev opmerksom og ængstelig, og sendte Thore Klakka afsted for at holde Øje med ham, ja muligviis endog rydde ham af Vejen. Thore Klakka fandt ham i Dublin, just som han nys var kommen did med Sigtrygg efter at have sluttet Freden med Ædhelred og skilt sig fra Sven Tjugeskegg Paa denne Tid var Olafs Hustru Gyda netop død, eller hiin døde strax efter. Denne Omstændighed bidrog allerede til at gjøre Olaf Opholdet i Vesten mindre behageligt. Da nu dertil kom, at hans Svoger Sigtrygg, og følgelig ogsaa han selv, bleve fordrevne fra Dublin af Ivar, og han i England ikke længer havde noget at gjøre, besluttede han, opmuntret af sine Morbrødre Jostein og Karlshoved, at forsøge sin Lykke i Norge, hvorhen ogsaa hans Iver for Christendommen kaldte ham. Paa Rejsen derhen var han heldig nok til at overrumple Sigurd Jarl, og optraadte da allerede som Norges Konge, idet han lod Jarlen sværge sig Troskabsed og tvang ham til at lade sig døbe. Da han var landet ved Moster[1], maatte Klogskaben selv tilsige ham at holde sin Ankomst skjult, for at han kunde komme uforvarende over Jarlen. Ved hans Ankomst til Agdenes er det slet ikke usandsynligt, at Thore Klakka ved Snigmord har søgt at skille sin Herre Jarlen af med en saa ubelejlig
- ↑ Ved Odd Munks urimelige Beretning, at Olaf skulde være vendt tilbage til Gardarike, og at han herfra skulde have gjort Rejsen til Norge, behøve vi ej engang at opholde os; det strider desuden mod Kvadenes udtrykkelige Udsagn, at Olaf fra England kom til Norge.
