mægtigste i hele Viken, af hvis Indbyggere mange desuden havde Hengivenhed til Olaf for hans Fader Tryggves Skyld, der tidligere havde været deres Konge. Hele Vaaren, Sommeren og Høsten maa have gaaet den med disse Rejser. Olaf skal, som der udtrykkeligt siges, have taget Vejen over Land fra Throndhjem til Viken, og da han tillige berejste de øvrige Fylker, og lod sig hylde paa hvert Lagthing (altsaa Eidsivathing, Gulathing og maaske Haugathing ved Tunsberg,) er det rimeligt nok at den hele Sommer og Høst er medgaaet. Det er dog nok ellers et stort Spørgsmaal, hvorvidt den Angivelse, at han besøgte Oplandene, har sin Rigtighed. Thi med Undtagelse af en liden Rejse op til Ringerike, som han foretog under sit Vinterophold i Viken mellem 997 og 998, og hvorved Ringerike blev christnet tilligemed en Deel – vistnok kun den nærmest tilgrændsende – af Oplandene[1], finde vi ikke, at Olaf forresten havde noget med disse umiddelbart at bestille; han bereiste dem ej for at christne dem; de vare, da Olaf den hellige senere kom did, aldeles hedenske, og dertil siges det ligefrem i den legendariske Beretning om Olaf Tryggvessøn, at Fjeldbygderne ikke laa fuldkommen under de Norges Konger, der herskede langs Søkysten, men at Fylkeskongerne paa Oplandene adløde Sviakongen (der nu ogsaa var Danekonge)[2], ligesom det og paa et andet Sted heder, at Olaf christnede alle sine Landsmænd „i Kystfylkerne“[3]: hans Indflydelse strakte sig saaledes neppe over Oplandene. Det sandsynligste bliver derfor nok, at Olaf slet ikke besøgte Oplandene, men at han derimod drog fra Throndhjem langs Kysten fra Fylke til Fylke, indtil han kom til Viken.
De Konger, der paa denne Tid herskede paa Oplandene, hørte, som man senere erfarer, deels til den snefridske, deels til den alfhildske Æt af Harald Haarfagres Descendenter. En af de meest anseede var Sigurd Syr, en Søn af Halfdan, Sigurd Rises Søn; han boede paa Ringerike, hvor han dog snarere synes at have levet som en rig Godsejer, end at have udøvet noget Herredømme, skjønt han førte Kongenavn[4]. Han var nys bleven gift med Aasta Gudbrandsdatter, Harald Grønskes Enke, og dennes Søn, hans Stifsøn, Olaf opfostredes i hans Huus[5]. Det forholder sig vistnok ganske rigtigt saaledes, at
- ↑ Dette siges ogsaa kun i Ol. Tr. S.; Snorre har intet om Oplandene.
- ↑ Odd Munk, Cap. 48.
- ↑ Histor. Norv. fol. 10 a.
- ↑ Dette vil i det følgende, hvor Olaf den helliges Historie behandles, blive viist.
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 19, har en Fortælling om, hvorledes Gissur Gudbrandssøn, en Lendermand, og Sigurd Syr paa een Gang bejlede til Aasta, som raadspurgte sin Søn, den da 6aarige Olaf, og at denne da erklæ-
denne Lejlighed, og med Olafs Samtykke egte hans Halvsystre, samt til Gjengjeld love deres Hjelp ved Christendommens Udbredelse. Snorre (Cap. 58) omtaler dem som allerede forhen gifte.
