var, som det siges, indviet til at forkynde Ordet for Hedningerne. Af hans Navn Sigurd skulde man formode, hvad der og i sig selv er rimeligt, at han nedstammede fra de nordiske Beboere af England, og at Olaf især har valgt ham, fordi han var Norges Sprog mægtig. Allerede Mag. Adam af Bremen omtaler ham. Efter nemlig at have løseligen nævnt om nogle Gejstlige, uden dog at navngive dem, fra Erkebiskop Adaldags Tid, hvilke efter hans Død (988) prædikede i Norge og Sverige og omvendte flere, blandt dem ogsaa, efter nogles Sigende, Olaf Tryggvessøn, til Christendommen, tilføjer han, at Olaf, fordreven fra Norge, kom til England, og antog der Christendommen, hvilken han allerførst førte tilbage med sig i sit Fædreland; og at efter andres Sigende saa vel han, som hine øvrige omvendte, døbtes af nogle Biskopper eller Prester, der uddroge fra England for at udbrede Evangelium, af hvilke den fornemste var Johannes. Om denne siger han ogsaa paa et andet Sted, at han bar den første Biskop, der kom til Norge fra England, og at han døbte den til Christendommen omvendte Konge tilligemed hans Folk[1]. Mag. Adam helder, som man altsaa ser, tydeligt til den Mening at de, som under Olaf Tryggvessøn udbredte Christendommen, ej vare bremiske Gejstlige fra Adaldags Tid, men derimod engelske, som havde ledsaget Olaf Tryggvessøn ved hans Hjemrejse til Norge; og han fejler kun i at nævne Johannes som den, der døbte Olaf, da Olafs Daab, som vi have seet, var foretagen af hiin Abbed paa Syllingerne, hvilken neppe synes at have været den samme som Johannes eller Sigurd[2]. Denne, der i vore Sagaer fører Tilnavnet „hinn rike“ (den mægtige) – et Tegn paa den Anseelse, han nød[3], – viste sig efter de gamle Beretningers ud-
- ↑ Mag. Adam, II. 34, 35. IV. 33.
- ↑ Mag Adams Udsagn, at Olaf Tryggvessøn var fordreven fra sit Fædreland, kan paa en vis Maade siges at være rigtigt, naar man forklarer det derved, at han var fordreven i sin Barndom; i denne Betydning synes han vel ikke at have taget det, men Fejltagelsen er dog i saa Fald ikke af de groveste. Hvad det angaar, at Johannes skulde have døbt Olaf, da er ogsaa Fortællingen om dennes Daab paa Syllingerne saa usikker, at for den Sags Skyld Mag. Adams Hjemmelsmænd gjerne kunde have Net; for øvrigt laa den Tanke for dem, der ej kjendte Omstændighederne nøjere, meget nær, at den samme Biskop, der fulgte Olaf til Norge, ogsaa havde døbt ham. Saxo (S. 500) giver at forstaa, at Olaf i Norge selv døbtes af Englænderen Bernhard, der siden døbte den svenske Konge Olaf, og ligger begraven i Lund; men han har her vistnok henført den af Mag. Adam (II. 53, 55) omtalte Bernhard til en urigtig Tid, og den samme Fejltagelse synes Thjodrek at have begaaet, hvor han giver den Abbed af Syllingerne, der døbte Olaf, Navnet Bernhard.
- ↑ Hinn ríki kaldes Sigurd saavel i Olaf Tryggv. Saga Cap. 107, som i Land-
og siger, at han var ordineret til at prædike Ordet for Hedningerne, samt at Olaf medbragte tillige Thangbrand, Thormod (Thermo) og nogle Diakoner; dette gjentages i Ágrip Cap. 16.
