Flugten, først til Danmark, og siden til Norge[1]. Men da Sven endnu ikke var kommen i Besiddelse af Danmark, er det sandsynligere, at han i sin Nød, og gribende ethvert Middel for at skaffe sig Hjelp, atter bar nærmet sig Boleslav, og maaske tilbudt sig at lade det ældre, aldrig ret opfyldte Forlig blive til Virkelighed: da Thyres Flugt og Sigrid Storraades Forhaanelse ved Olaf Tryggvessøn gav ham en endnu bedre Udsigt til at forbedre sine Kaar[2]. Alene paa denne Maade bliver det nogenledes forklarligt, hvorledes Olaf kunde egte Thyre, uden derved at komme i Fiendskab med Boleslav, som derimod ved hans senere Besøg i Vendland viste ham den største Venlighed og Forekommenhed. Thi naar Sven engang havde brudt med Boleslav og sluttet sig til den svenske Konge, var Giftermaalet med Thyre heller ikke af nogen Interesse for hiin.
Strax[3] efter at Olaf havde holdt det uheldige Møde med Sigrid Storraade, traf han Thyre, der med sin Fosterfader, Assur Agesøn, og flere andre Mænd just var kommen fra Danmark. Hun fortalte Olaf, i hvilken Nød hun var stædt, og bad om at maatte faa Beskyttelse i hans Rige. Maaske at hun ogsaa henvendte sig til ham, fordi hun kjendte ham fra tidligere Dage. Skjønt hun ej længer var ung, og neppe yngre end Sigrid Storraade – hun havde nemlig været gift med Styrbjørn allerede for mere end 14 Aar tilbage – var hun dog endnu smuk og af et indtagende Væsen, og Olaf, der, som vi have seet, maaske allerede paa Forhaand var indtagen for hende, spurgte strax om hun vilde gifte sig med ham. Saa vel hendes hjelpeløse Stilling, som Olafs personlige Elskværdighed og udmerkede Egenskaber bragte hende til at modtage Tilbudet, og hun fæstede sig ham; kort derefter, endnu samme Vinter, holdt de Bryllup i Tuns-
- ↑ Olaf Tryggv. Saga Cap. 195. Snorre Cap. 99, 100. Odd Munk, Cap. 42 fortæller Udtrykkeligt efter en „Prest Rufus’s“ Vidnesbyrd, at Boleslav godvillig sendte hende tilbage.
- ↑ Uagtet Sagaerne, som ovenfor anført, virkelig omtale Dronning Gunnhilds Død, maa man dog næsten antage, at hun endnu paa denne Tid har været i Live, da Encomium Emmæ reginæ (Langebek Script. rer. Dan. II. Cap. 479, udtrykkeligt beretter, at Svens Sønner, Knut og Harald efter hans Død droge til Vendland (Sclavonia) og bragte deres der levende Moder derfra tilbage. Sagaernes Nedskrivere have saaledes øjensynligt kun forudsat, at hun maatte være død. Under disse Omstændigheder er det meget rimeligt at Sven kan have tilbudt Boleslav en Fornyelse af Traktaten.
- ↑ Saaledes Olaf Tryggv. Saga Cap. 193. Snorre sætter Thyres Ankomst senere, nemlig i 999, skjønt en Forvirring her er indtraadt. Odd Munk (Cap. 35) siger at Thyre havde haft Besiddelser i Viken, navnlig et Sted kaldet Þyrileif; dette er dog vist alene en uheldig Gisning, hentet fra Navnet Fyrileif (nu Ferløv i Haaby Sogn, inderst i Gudmarsfjorden), hvilket Navn kun betyder „Fjærens“ (d. e. Ebbens) Levning, opsvømmet Land.
