nøje forbundne med hinanden vare altsaa de mægtige Fyrster, der alle havde det fælles Maal at styrte Olaf Tryggvessøn, og som end mere ophidsedes dertil af den hevnlystne Sigrid Storraade, der nu næsten kunde siges at have Nordens Skjæbne i sine Hænder.
Olafs andet Besøg i Viken, der bar saa bitre Frugter for ham selv, fordi hans Hidsighed forledede ham til at fornærme Sigrid Storraade, var heldbringende for Christendommen, der ved hans ivrige Bestræbelser befæstedes og udbredtes videre. I Mellemtiden mellem hans Frieri til Sigrid Storraade, og hans uheldige Møde med hende ved Kongehelle, gjorde han en Rejse op til Ringerike, hvor han som sædvanligt bød Folket at lade sig christne, og med god Fremgang. Kong Sigurd Syr gjorde et Gilde for ham og lod sig døbe med sin Hustru Aasta og treaarige Stifsøn Olaf Haraldssøn, til hvilken Kong Olaf Tryggvessøn selv skal have staaet Fadder[1]. Det øvrige Ringerike fulgte deres Exempel, og en stor Deel af Oplandene skal ligeledes være christnet, dog er dette, som vi allerede forhen have ytret, neppe at forstaa om andet end de til Ringerike nærmest grændsende Bygder; thi Mellemtiden mellem Olafs Ankomst til Viken og hans Møde med Sigrid strax efter Juul (998) var for kort til at han skulde kunne have gjestet andre Dele af Oplandene end Ringerike, og, om det kom højt, Hadeland[2]. Her havde i sin Tid Kong Harald Haarfagres Søn, Ragnvald Rettilbeine; øvet Sejd, indtil han blev indebrændt af Erik Blodøxe;
- ↑ Olaf Tryggv. Saga Cap. 194. Snorre Cap. 67. Olaf den helliges Saga Cap. 20. Paa dette sidste Sted maa, efter hvad vi forhen have nævnt om den usandsynlige Beretning og Aastas tvende Friere, Olaf være meget over 6 Aar gammel, da han blev døbt. Dette passer dog aldeles ikke med de øvrige Angivelser i Sagaen, der aabenbart forudsætte den samme Alder for Olaf, som Snorre og Olaf Tryggv. Saga, nemlig at han ved sin Daab var 3 Aar gammel eller rettere i sit 3die Aar, da Olafs Fødsel nemlig henførtes til Sommeren, og navnlig til 29de Juli, der senere blev hans Festdag (se Udtoget af Breviar. Nidr. hos Langebek, Script. II. S. 539, hvor Olafs Festdag udtrykkelig kaldes „natalitium S. 0lavi“). Beretningen om Frieriet forekommer og i den legendariske Olafs helga Saga c. 6, hvor den anden Frier kaldes Gudbrand af Dalene, og hvor Olafs Daab sættes for Giftermaalet. Enkelte Legender lade Olaf ogsaa blive døbt i Rouen. Begge Meninger omtales hos Thjodrek, Cap. 13. Vi ville senere, hvor Olaf den helliges tidligere Liv omhandles, kommer til at ytre os nøjere herom.
- ↑ Se ovf. S. 287.
hvilken dog neppe kan have haft sin Systerdatter, men vel sit Søskendebarn, til Egte.
