Deel af Norges Kystland, som endnu ikke var christnet. De mægtige Høvdinger i dette Fylke havde hindret Olafs første Forsøg paa at omvende det, og egentlig var Olaf endnu ikke engang anerkjendt som Konge i denne Deel af Landet, da han hidtil kun havde ladet sig hylde i de Fylker, der laa søndenfor Throndhjemsfjorden. Det er derfor at antage, at han med det nysnævnte Folke-Opbud fra Viken ogsaa havde til Hensigt at skaffe sig en Styrke, hvormed han kunde kue de overmodige Haaleyger. Dog forsmaaede han heller ikke at bruge List: et tydeligt Tegn paa at disse haaleygske Høvdinger vare mægtigere og farligere at binde an med, end nogen af dem, med hvilke Olaf hidtil havde haft at bestille.
Da Olaf paa sin Rejse nordefter var kommen til Nordmøre, traf han, fortælles der, to Bønder fra Haalogaland, ved Navn Sigurd og Hauk, unge og sterke Mænd, der laa meget paa Rejser for at drive Kjøbmandsskab. De vare just komne tilbage fra en Rejse til England. Da Kongen fik vide at et haalogalandsk Skib var landet, hvis Styremænd endnu vare Hedninger, lod han disse kalde til sig og spurgte, om de vilde antage Christendommen. De vægrede sig derved, og han lettede dem paa Liv eller Lemmer, men forgjæves. Han lod dem lægge i Jern, og tog dem med sig som Fanger til Throndhjem, hvor han fremdeles holdt dem i Fangenskab, og ofte talte for dem, idet han snart forsøgte at vinde dem med Løfter om store Æresbeviisninger, snart at skræmme dem med Trusler om haarde Piinsler, uden at dog noget af Delene frugtede. Men en Morgen bleve de pludselig savnede i Fængslet, uden at nogen kunde skjønne, hvorledes de vare komne bort, thi Fjetterne eller Fodblokkene laa ganske hele og ubrudte efter. Man undrede sig derover; Kongen selv talte ikke stort derom, men lod det bero med at give Vogterne en ubetydelig Irettesættelse. Man søgte efter Flygtningerne, men de fandtes ingensteds. Endelig fik man om Høsten høre, at de vare komne til Haarek paa Thjøtta, og opholdt sig hos ham.
Haarek var, som man maa antage, den mægtigste Mand paa Haalogaland i denne Tid. Han var af høj Byrd, thi hans Fader var Eyvind Skaldespilder, der, som vi forhen have nævnt, paa fædrene Side nedstammede fra Berdlu-Kaare og paa mødrene fra Harald Haarfagre[1]. Eyvind Skaldespilder var ved Dyrtiden under Gunnhilds Sønner og maaske ved andre tilstødende Uheld kommen i smaa Omstændigheder[2], saa at Haarek kun havde meget lidet at begynde med. Han kjøbte sig først en liden
