Snart indtraf og den forønskede Anledning. Om Høsten drog Sigurd Jarl paa Veitsler ind i Stjørdalen, og derfra til Aglo, (omtrent det nuværende Skatvol Sogn). Kongernes venlige Tilnærmelse havde, trods hans Misteenkelighed og Forsigtighed, dog denne Gang forledet ham til, ikke, som sædvanligt, at have mange Folk om sig, men kun at rejse med et lidet Følge. Grjotgard sendte derfor strax hemmeligt Bud til Kong Harald, at der neppe nogensinde vilde tilbyde sig en bedre Lejlighed til at overrumple Jarlen. Og endnu den samme Nat drog Harald og hans Broder Erling afsted med fire Skibe og meget Folk, og styrede ind ad Throndhjemsfjorden, hvor Grjotgard mødte dem. Det var stjernelyst, og de sejlede den hele Nat indtil de henimod Morgenen kom til den Gaard, hvor Sigurd var til Gilde[1]. De tændte strax Ild paa Husene, og brændte Jarlen inde med alle hans Folk. Endnu den samme Morgen tidligt forlode de Brandstedet og roede ud efter Fjorden syd til Møre, hvor de opholdt sig en Tidlang.
Sigurd Jarls Drab forefaldt, som det i Sagaerne heder, to Vintre efter Kong Haakons Død. Naar man tager i Betragtning, at Vinternat (14 Oktober) sandsynligviis allerede var forløben, da Sigurd indebrændtes, og at den anden Vinter saaledes allerede var begyndt, maa hans Drab med største Rimelighed henføres til Oktober eller November Maaned 962[2].
- ↑ Denne Gaard maa efter Beretningens Ord have ligget ved Søen. Det bliver derfor meget rimeligt, hvad Munthe har antaget i Anmerkn. til Aalls Oversættelse af Snorre, 1ste Deel S. 108, at Stedet er den store, ved Søen smukt beliggende Gaard Auran, hvor der desuden findes en 4 Alen høj og 2 Alen bred Bautasteen. Man vil og vide, at der før Reformationen skal have staaet en Kirke der, hvilket end mere bestyrker Antagelsen, (se Klüwer, Norske Mindesmerker S. 55).
- ↑ Snorre, Har. Graaf. Saga, Cap. 3–6; Olaf Tryggv. Saga, Cap. 33, 34. Olaf den helliges Saga, Cap. 10. Paa de to sidste Steder tillægges. der udtrykkeligt, at det er Are Frodes Tids-Angivelse. Dette stemmer ogsaa med hvad der senere opgives i Olaf Tryggv. Saga Cap. 104, at Haakon Jarl ved sin Død 995 var 58 Aar gammel, men ved sin Faders Død var 25 Aar gammel, og at han fra Faderens Død af havde været Jarl i 33 Aar. Forresten har Sigurds og hans yngre Broder Grjotgards Alder givet Anledning til megen Tvivl hos dem, som henførte deres Fader Haakons Død til henved 870; thi Grjotgard, den yngste, bliver derved mindst 92 Aar gammel, og Sigurd endnu ældre. Men det er ovenfor viist, at Haakons Død falder omkring 900; Sigurd kan da være fød c. 895 og ved sin Død 67 Aar gammel, og Grjotgard fem Aar yngre. Ved denne Lejlighed bliver det nødvendigt, allerede foreløbigt at omhandle de vigtigste Punkter af Tidsregningen for den følgende Deel af Aarhundredet, da man her aldeles ikke kan stole paa Sagaernes Angivelser, hvor det gjelder mere indviklede Kombinationer, eftersom disse allerede ere istandbragte i ældre Tider, sandsynligviis af Are og Sæmund Frode, saaledes at Sagaernes Angivelser øjensynligt ere lempede efter dem, ikke at tale om, at de enkelte Angivelser ikke sjælden stride mod hinanden indbyrdes. Det maa her først og fremst bemerkes, at da de fleste Sagaberetninger grunde sig paa Sagaer om enkelte Personer eller Ætter, maa de Tidsangivelser, der kun omhand-
