bilde Gudrun, at han ikke længer tænkte paa hende, men derimod skulde egte Kong Olafs Syster Ingebjørg, saa at Gudrun, skjønt først efter mange Betænkeligheder og næsten truet af sin Fader og sine Brødre, havde rakt Bolle sin Haand[1]. Heraf udspandt sig igjen Stridigheder, der baade kostede Kjartan og Bolle Livet, som det siden skal vises.
Olaf Tryggvessøn lod det ikke bero med at christne Island Ogsaa til det fjerne Grønland, som først nylig var blevet opdaget og bebygget fra Island, udstrakte han sin Omvendelsesiver. Vi kunne imidlertid ikke omtale Olafs Bestræbelser i denne Henseende, uden tillige at kaste et Blik tilbage paa de nærmere Omstændigheder, der bevirkede Grønlands Opdagelse og Bebyggelse, og paa de øvrige merkelige Begivenheder, som dermed stode i Forbindelse.
Mellem den nordvestligste Deel af Island og den nærmeste, mod Østen fremspringende Deel af Grønland er der ikke stort større Afstand end omtrent 45 geografiske Mile. Det var saaledes næsten uundgaaeligt, at flere af de Skibe, der under Landnamstiden og senere søgte hen til Vestkysten af Island, ogsaa under sterke Østen- og Sydøstenvinde kom til at nærme sig Grønlands Kyst, saaledes at man fik dets Jøkler i Sigte, ja vel endog landede ved dets Øer eller Forbjerge. Saaledes fortælles om en Gunnbjørn, Søn af Ulf Kraaka-Reidarssøn og nedstammende fra Øxna-Thore, at han, ved at blive dreven vestenfor Island, kom til nogle Skjær eller Øer, som efter ham kaldtes Gunnbjørnssker, hvilke sandsynligviis maa være nogle af de mange Øer, der ligge nær ved Grønland omtrent under 65 eller 66° nordlig Brede[2]. Hans Sønner Gunnstein og Halldor toge Land ved Isafjorden paa Islands Nordvestkyst, hvoraf man maaske kan slutte, at saa vel de, som deres Fader, have haft meget i disse Farvande at gjøre. Vi se ogsaa heraf, saa vel som af den Omstændighed, at Gunnbjørns Broder Grimkell ligeledes omtales som Landnamsmand, at Opdagelsen af Gunnbjørnssker er at henføre til omkring 870[3]. Ikke fuldt et hundrede Aar senere droge to Islændingen Snæbjørn og Rolf, hen at lede efter Gunnbjørnssker. Snæbjørn var en Sønnesøns Søn af Eyvind
- ↑ Olaf Tryggv. Saga, Cap. 233. Laxdøla Saga, Cap. 41.
- ↑ Jvfr. 1 B. S. 552. Under 65°20' ligge nogle af Danell 1652 besøgte og af Graah i 1830 gjenseede Øer, der ifølge „Grønlands Hist. Mindesm.“ III S. 846 nærmest synes at maatte antages for Gunnbjørnssker. Naar Gunnbjørnssker i de gamle Optegnelser siges at ligge midt imellem Island og Grønland, saa menes kun hermed, at de laa halvvejs mellem Island og deri beboede Deel af Grønland vestenfor Hvitserk eller Kap Farvel.
- ↑ Landnáma, II. 8, 14, 29.
