Han var paa denne Tid omtrent 25 Aar gammel, altsaa fød henved 937. Han var opkaldt ikke egentlig efter sin Farfader, men efter Haakon Adelsteensfostre, som just opholdt sig ved et Julegilde paa Lade, da Bergljot, Sigurd Jarls Hustru og Thore Jarl den tauses Datter, den første Jule-
Hvis Harald Graafelds Regjeringstid regnes til 15 Aar, og Haakon Jarls til 20 (efter Ágrip), altsaa begge tilsammen 35 Aar, falder Haralds Død ved 976 og Haakons 996, hvilket passer temmelig godt.
Hvis Haakons Død regnes med Odd Munk til 33 Aar efter Harald Graafelds, falder hin ved 1009, dersom Haralds Regjeringstid regnes for 15 Aar, og ved 1004, hvis den regnes for 9; men begge Dele vise sig strax urigtige; eller hvis de 33 Aar regnes tilbage fra 995, falder Haralds Død ved 962, hvilket ligeledes er urigtigt.
Hvis de 13 Aar regnes efter Harald Graafelds Død, falder Toget mod Kejser Otto ved 981, hvis Haralds Regjeringstid regnes for 9 Aar, og ved 988, hvis den regnes for 15 Aar. Denne Beregningsmaade har Snorre og de fleste Bearbejdelser af Kongesagaerne fulgt, øjensynligt fordi de alene derved kunde faa Olaf Tryggvessøn, hvis Fødsel de henførte til 968 eller 969, til at deeltage i Bestormelsen af Danevirke efter hans Giftermaal med den vendiske Kongedatter Geira, hvorom der maa have været et gammelt Sagn.
Men nu veed man (hvorom mere nedenfor) af tydske Forfattere, at dette Kejser Ottos Tog til Danmark foregik i Aaret 975, Og at enhver anden Tidsangivelse følgelig er fejlagtig. Regner man derimod de 13 Aar fra Sigurd Jarls Død, eller fra det Tidspunkt, da Haakon fik Jarlenavn, nemlig 962, da passer Angivelsen fuldkommen. Da man nu tillige, hvad der allerede af det ovenanførte fremgaar, maa regne de 33 Aar fra Sigurds Død, bliver der stor Sandsynlighed for, at ogsaa de øvrige Angivelser af samme Slags skulle regnes fra den Tid, den omhandlede Person selv begyndte at føre Konge- eller Jarletitel, eller at kalde sig Herre til Riget, ikke fra hans umiddelbare Formands Død. Anvendes dette paa de 15, 14 eller 9 Aar, som tillægges Harald Graafeld, falder hans Død, naar vi regne 15 Aar fra Erik Blodøxes (950) i Aaret 965. De Aar kunne her ej benyttes, da de vilde bringe hans Død op til 959, hvilket er urigtigt; ved de 9 maa altsaa en anden Beregning være fulgt. Erindrer man, at Gamle Erikssøn, der var Brødrenes egentlige Formand, faldt 956, og at Harald først da kom i Spidsen for dem, vil man neppe finde det usandsynligt, at disse 9 Aar virkelig regnes fra 956, hvilket ligeledes for Haralds Død giver 965.
Denne Tidsregning, der bekræfter Rigtigheden af hvad der forhen er antaget om Erik Blodøxes Død, (1 B. S. 731) paa samme Tid, som den støtter sig dertil, bestyrkes paa det fuldkomneste af nogle Angivelser i den ældste skriftlige Optegnelse af Norges Historie, som vi kjende, nemlig Thjodrek Munks. Her heder det i Cap. 5, at Haakon Jarl herskede i 30 Aar efter Graafelds Død, og i Cap. 6, at Kejser Ottos Tog – der tillægges udtrykkeligt, at det var Otto II eller rufus, – forefaldt 10 Aar efter Graafelds Død; denne er saaledes paa begge Steder beregnet til 965. Vistnok lader den ogsaa Harald herske i 12 Aar, men da dette aabenbart strider mod de to indbyrdes med hinanden stemmende Angivelser, maa det rimeligviis kun ansees som en Fejl i Tallets Nedskrivning. Her komme og andre Omstændigheder i Betragtning Læser man med Opmerksomhed Fagrskinnas 36te Capitel, saa ser man, at det egentlig er
