Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/396

Denne siden er korrekturlest
370
Olaf Tryggvessøn.

ligt nærmere afgjøre Sagen. Alt tegnede sig saaledes heldigt for Olaf, og det er vist bogstaveligt sandt, naar Sagaen fortæller, at han denne Vinter „sad i Nidaros med megen Pragt og omgiven af en talrig Forsamling[1]“.

For i alle Dele at optræde med en hidtil ukjendt Glands, besluttede Olaf ogsaa at bygge et Skib, hvis Mage man hidtil ej skulde have seet i Norge. Det byggedes inde under Ladehamrene, hvor man endnu flere hundrede Aar efter skal have seet Spor af Bakkestokkene. De meest udsøgte Materialier brugtes dertil, og en Mængde Arbejdere anvendtes; det var baade langt, bredt, højbordet og stortømret. Blandt de fornemste Arbejdere eller saakaldte Stavnsmede nævnes tvende, Thorberg Skafhoggssøn og Thorgeir Stakar. Det fortælles, at den første længe havde været borte i et nødvendigt Ærende, medens Skibets Sider sammentømredes, og at begge Sider vare færdige, da han kom tilbage. Allerede den samme Aften, siges der, gik Kongen med Thorberg og nogle flere hen for at bese Skibet, og alle vare enige om at man aldrig havde seet større eller smukkere Langskib. Næste Morgen gik Kongen, ledsaget af Thorberg, atter ned til Skibet, men blev meget forundret ved at se alle Arbeiderne staa ledige, uden at tage sig noget til. Paa Kongens Spørgsmaal om Aarsagen, svarede de, at Nogen om Natten havde været der, og lige fra Fremstavnen til Løftingen sat det ene dybe Øxehug efter det andet i det øverste Bord. Kongen saa efter, og overbeviste sig om Sandheden af deres Udsagn. Han blev naturligviis overmaade vred, og svor paa, at den, der saaledes af Ondskab havde skjemt Skibet ud, skulde dø, men at den, der angav ham, skulde faa en stor Belønning. Til Kongens Forundring angav nu Thorberg sig selv som den, der havde gjort det. Kongen sagde, at han skulde faa beholde Livet, hvis han kunde bøde Skaden saaledes at Skibet blev lige saa godt som før, eller bedre. Thorberg gik hen, tog en Øx, og telgede Bordene saaledes at alle Hug gik ud. Og Kongen saa vel som alle de øvrige tilstedeværende maatte tilstaa, at Skibet nu var langt smukkere paa den Side, Thorberg havde hugget og telget, end paa den anden. Kongen bad ham gjøre ligesaa ved denne, takkede ham, og satte ham til Hovedbestyrer af Arbejdet[2]. Skibet fik Drageform, med Hoved og Hale, og var paa det nærmeste bygget efter det Drageskib, Kongen havde taget fra Raud den ramme; dog var det nye Skib meget større. Det havde ikke færre end 34 Rum. Hovedet og Halen vare forgyldte, og Bordene høje som paa Havskibe. Dette Skib blev kaldt Ormen lange til Forskjel fra den anden „Orm“, der havde tilhørt Raud,

  1. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 224.
  2. Olaf Tryggv. Saga, Cap. Snorre, Cap. 95. Ogsaa Odd Munk (Cap. 49) fortæller det samme, kun med faa Afvigelser, og uden at nævne Bygmestrens Navn.