han, det siges ikke nøjagtigt hvor, en Sammenkomst med Kong Boleslav, hvori de meget venskabeligt afhandlede deres fælles Anliggender, og fik dem ordnede til gjensidig Tilfredshed. Boleslav skal have gaaet ind paa at udbetale Olaf, hvad Thyre maatte have tilgode hos ham. Som Hovedaarsagen til at Boleslav viste sig saa føjelig mod Olaf, angives hans tidligere Svogerskab med ham, da Olaf, som ovenfor berettet, havde været gift med hans Syster Geira[1]. Men lige saa lidet kan dette have været den egentlige Grund til Boleslavs Forekommenhed, som det kan have været Olafs Hovedhensigt at kræve Pengeerstatning af ham. Boleslav maatte selv paa denne Tid staa i et spendt Forhold til Kong Sven, der havde forskudt hans Syster og egtet en anden, medens han derimod, som vi allerede tidligere have paaviist[2], ej kunde have noget imod Olaf for dennes Giftermaal med Thyre, da det, efter det Brud, som havde fundet Sted med Sven, ikke længer kunde være ham af nogen Vigtighed at vinde Thyres Haand. Olaf maatte altsaa blive hans naturlige Forbundne mod Danekongen, og Hovedgjenstanden for Olafs og Boleslavs Sammenkomst har altsaa snarest været, hvad der ogsaa derfor etsteds ligefrem udtales[3], at slutte et Forbund, og maaske aftale en fælles Angrebsplan mod Danmark. Ved Siden heraf har der vel ogsaa været handlet om Thorgils Sprakaleggs Interesser, og endelig, men vistnok kun som en Biting, om Thyres egne, saaledes at Olaf maaske i hendes Navn overlod Boleslav Retten til de Besiddelser, hun med Styrbjørn havde erhvervet, imod at Veleslav udbetalte en Sum Penge. Der hviler et saadant Mørke over alle disse Forhandlinger, at man med Hensyn til deres egentlige Øjemed kun kan gjette sig frem ved at betragte de politiske Forhold i Norden paa den Tid. Hvis det havde været forundt Olaf, at forlade de pommerske Farvande i god Behold, da vilde man af hans videre Foretagender kunne have erfaret, hvad der var aftalt. Men han standsedes pludseligt i sin Bane, og de Planer, han nærede, forbleve en Hemmelighed. Efter al Sandsynlighed vilde han, saafremt han for øvrigt havde følt sig mandsterk og sikker nok, have begyndt at herje danske Kyster.
- ↑ Olaf Tryggv. Saga, Cap. 242. Snorre, Cap. 109. Fagrskinna, Cap. 75 Odd Munk, Cap 60.
- ↑ Se ovf. S. 313.
- ↑ Saavel Hist. norv. som Ágrip sige udtrykkeligt, at Olaf vilde drage til Vendland, for her at søge Hjelp, eftersom hans egen Flok havde forladt ham.
at være den: at Olaf virkelig biede en Stund paa Gulathingets Ledingstropper ved Landemerket, og kjed af at vente, drog afsted med de faa, der vare komne; at hans Flaade da bestod af 60 større Skibe, deels hans egne, deels Lendermændenes, der udførte deres Lenspligt og en Deel mindre Ledingsskibe m. m., tilsammen henved 140; at han siden, i Vendland, afskedigede de øvrige Ledingsskibe, og endelig selv drog afsted med de 60, han havde tilbage.
