Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/431

Denne siden er korrekturlest
405
Norges Deling.

svenske. Harald Gormssøn havde i sin Tid haft det Søndenfjeldske eller Østlandet tilligemed Agder indtil Lindesnes; dette fik nu Danekongen Sven, med Undtagelse af Ranrike eller det senere saakaldte Baahuus-Len fra Svinesund til Gøta-Elven, hvilket ligeledes faldt paa Sviakongens Part[1]. Men alt hvad Olaf Sviakonge fik af det Nordenfjeldske overlod han til sin Svoger Sven Haakonssøn, med Jarletittel og samme Rettighed, som Skattekongerne eller Jarlerne forhen havde haft det, altsaa rimeligviis mod at afgive Halvdelen af de kongelige Indtægter, og mod Forpligtelsen til Lenstjeneste, naar han dertil opfordredes, men for øvrigt med fuldkommen Udøvelse af den kongelige Myndighed[2]. Paa samme Maade forlenede Sven Erik Jarl med dennes forrige Len, Raumarike og Vingulmark[3]. I Vir-

  1. Delingen beskrives omstændeligst i Olaf Tryggv. Saga, Cap. 260, og hos Snorre, Cap. 123; Den berøres ogsaa i Olaf den helliges Saga, Cap. 43, hvor ogsaa udtrykkelig Navnene anføres paa de Fylker i Thrøndelagen, der faldt paa Sviakongens Deel; senere hen (Cap. 53) omtales de Fylker, Erik Jarl fik, nemlig Orkdøla, Gauldøla, Strinda- og Eyna-Fylke-. Fagrskinna, Cap. 82 udtrykker sig mindre nøjagtigt, og fejler endog, idet den lader Olaf svenske faa Besiddelser paa Oplandene, thi af de Begivenheder, der senere forefalde i Olaf den helliges Historie, se vi netop at Ranrike var Olaf svenskes Deel, medens Kongerne paa Oplandene udtrykkeligt nævne Danekongen som deres Herre. Thjodrek Munk (Cap. 13) har aabenbart dette Sted for Øje, men udtrykker sig ikke ganske rigtigt, idet han siger at Erik fik ⅔ af Riget, fordi Kong Sven overlod ham sin Part. Endnu urigtigere er det, naar Ágrip (Cap. 18) og Hist. norv. fol. 11 a. lader Kong Sven overlade Erik og Sven Haakonssønner Norge.
  2. Se fremdeles de citerede Steder. Hvis Sven havde faaet sit Len paa samme Vilkaar, Harald Haarfagre gav Jarlerne Forleninger, da havde han kun beholdt ⅓ af de kongelige Indtægter (se ovfr. 1 B. S. 467) men siden „Skattekongerne“ nævnes, og siden Haakon Jarl (se ovfr. S. 53) i sin Tid fik sine Len paa samme Vilkaar som Underkongerne, er det sandsynligst, at ogsaa Sven fik de halve Indtægter. Det er ellers besynderligt nok at se, hvorledes Erik Jarls og Sviakongens Dele af Throndhjem grebe ind i hverandre, thi medens den ferske havde Nordmøre, altsaa den Deel deraf, der udgjør det nuværende Fosens Fogderi paa begge Sider af Throndhjemsfjordens ydre Deel, og dertil Grændse-Distrikterne, Stjørdalen (med Selbo), Skogn, Verdalen, Sparboen, Stod og Snaasen, havde Erik Orkedal, Gauldal, Strinden, Frosten, Lexviken, Veran, Ytterøen og Beitstaden. Sandsynligviis var det ham, som Naumdalens Herre, magtpaaliggende at være i Besiddelse af Naumdalsejdet.
  3. Saavel i Olaf Tryggv. Saga, som hos Snorre nævnes paa dette Sted Hedemarken. Men det er allerede ovenfor S. 57 Not. viist, at dette maa være en Fejl istedetfor „Vingulmark“. I Olaf den helliges Saga omtales desuden udtrykkeligt Smaakonger paa Hedemarken, der selv udlade sig om at de siden Olaf Tryggvessøns Tid havde staaet under Danekongens Herredømme. Vel omtales der ogsaa en Konge paa Raumarike, men dog kun saaledes at Thoten og Hadeland synes at have været hans egentlige Rige; sidenefter (Cap. 73), hvor Kongernes Tilfangetagelse omtales, nævnes intet om nogen Konge paa Raumarike, men hiin Konge kaldes alene „Kongen af Hadeland“.