Erling Skjalgssøn holdt imidlertid et Slags Hof for sig selv paa sin Gaard Sole, paa Jæderen. Han levede med megen Glands. Han havde ingensinde færre end 90 Frimænd hos sig paa sin Gaard, og naar Jarlerne vare i Nærheden, havde han 240 Mænd eller flere. Naar han var ude paa Rejser, sejlede han i det mindste paa en fuldt udrustet Tyvesesse; men han ejede desforuden hiin store Skeid paa 32 Rum, hvis Besætning udgjorde 240 Mand eller derover; den brugte han paa Vikingetog eller ved Møder med andre Høvdinger. Foruden sine øvrige Trælle havde han altid 30 Hjemmetrælle paa Gaarden. Han behandlede dem meget godt; thi han foresatte dem kun et bestemt Dagarbejde, og gav dem Tilladelse til at arbejde for sig selv den øvrige Tid; derhos overlod han enhver af dem et Stykke Agerland at dyrke; hvad der udbragtes for det derpaa avlede Korn, blev deres private Ejendom, som de kunde anvende til at løskjøbe sig. Løsningssummen for Enhver var bestemt, og den var ikke større, end at mange allerede i det første Aar kjøbte sig fri, og ingen, der havde noget Held med sig, behøvede længere Tid dertil end tre Aar. For de indkomne Penge kjøbte han sig andre Trælle. De Frigivne eller Løskjøbte, der naturligviis ikke ophørte at staa under hans Beskyttelse, brugte han deels i Sildfiske, deels i andre Erhvervsgrene. Nogle lod han rydde i Skovene og oprette Gaarde der. Alle skaffede han et eller andet godt Udkomme. Da hans kostbare Huusholdning krævede store Pengeudlæg, var han om Somrene ofte ude i Leding for at skaffe sig Gods. Han beskrives som meget smuk, sterk og høj af Vært, saare forstandig, en dygtig Hærmand, og i alskens Idrætter ej langt fra at være Olaf Tryggvessøns Lige. Det var siden et almindeligt Sagn, at Erling var den gjæveste af alle Lendermænd i Norge. Det er vel endog et stort Spørgsmaal, om Jarlernes egen Hofholdning i Glands og Anseelse kunde maale sig med hans[1].
Svagheden af Jarlernes Regjering aabenbarer sig tydeligt i Skatlandenes Frafald. Over Færøerne herskede, som vi have seet, Sigmund Brestessøn, der allerede fra tidligere Dage var Erik Jarls Yndling og gode Ven. Kort efter at Jarlerne havde erhvervet Herredøm-
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 43, hos Snorre, Cap. 21.
tællingen om hvorledes Einar Thambarskelver tilligemed flere andre fra Ormen undkomne Kamper blev fangen af Kong Sven og bragt til Jylland for at sælges som Træl, men løskjøbt af en maskeret Mand, i hvilken han troede at gjenkjende Olaf Tryggvessøn, er forhen omtalt, den bærer aabenbart Præget af senere Opdigtning.
