heden. Saaledes gik Olaf Tryggvessøns Spaadom, da han advarede Sigmund mod Thorgerd Hølgabruds Ring, omsider i Opfyldelse[1].
Efter Sigmunds sørgelige og alt for tidlige Endeligt var der ingen, der kunde maale sig med Thrond. Sigmunds Sønner vare endnu ikke voxne. Thrond og Leif toge derfor alle Øerne under deres Herredømme, og herskede, som det synes, ganske uafhængigt i flere Aar. Mod Thurid og hendes Sønner viste Thrond sig bedre end man skulde have ventet, thi hun forblev i Besiddelse af Gaarden paa Skuvø, der ikke havde taget synderlig Skade ved det sidste Angreb. Naar man ser hen til de senere Begivenheder, maa man næsten formode, at den listige Thrond ikke har villet have Leif alt for mægtig eller tryg i Herredømmet. I Sigmunds Sønner vilde Leif altid kunne befrygte Medbejlere om Herredømmet, og imidlertid vilde Thrond selv vedblive at være den virkelige Herre. Nogle Aar derefter foreslog Thrond Leif at bejle til Sigmunds Datter Thora, for saaledes paa letteste Maade at ende den lange Ættetvist. Leif tvivlede paa at dette Forslag vilde blive godt optaget, men fulgte dog med Thrond til Skuvø. Deres første Modtagelse var ikke synderligt lovende, men da Thrond bød Forlig for Sigmunds Drab, og fremførte deres egentlige Ærende, svarede Thora selv, at hvis Leif kunde aflægge Ed paa at han hverken selv havde dræbt hendes Fader eller faaet nogen anden dertil, men derimod kunde skaffe hende sikker Oplysning om, hvo Morderen var, da skulde Forliget komme istand med hendes Moders, Brødres, Forældres og Venners Raad og Samtykke. Dette fandt alle at være en billig Fordring, og saavel Thrond som Leif gik ind derpaa. Kort efter begav Thrond med Leif sig til Thorgrim ilte i Sandvik, og beskyldte ham for Mordet. Thorgrim benegtede det, men Thrond lød ham og hans Sønner binde, og skal nu have anstillet en Art af Sejd eller Trolddom, hvorved han fremmanede Sigmund, Thore og Einar, og saaledes fik Vished om deres Endeligt. Det sande er vel, at Thrond den hele Tid har vidst Besked om, hvorledes Sagen var gaaen til, og maa-
- ↑ Se ovenfor S. 133. Hvad ellers Beretningen om Sigmunds Drab m. m. angaar, maa man erindre, at delt umuligt kan bero paa andet end hvad Sigmund selv, da han laa udmattet paa Stranden, fortalte Thorgrim, og hvad denne flere Aar derefter tilstod for Thrond. Om det altsammen har sin Rigtighed, maa følgelig staa derhen. Meest usikkert bliver det, hvor vidt Sigmund virkelig, som det heder, skulde have taget først Einar, siden Thore, paa sine Skuldre. – Om Aaret, da Sigmund blev dræbt, indeholder Færeyingasaga selv ingen nøjagtig Oplysning. Da det imidlertid er sandsynligst, at Jarlerne kaldte ham til sig i det første Aar efter deres Hjemkomst, eller i 1001, synes hans Sammenstød med Thrond og paafølgende Drab at have fundet Sted Aaret efter, d. e. i 1002. Leifs Giftermaal fandt maaske Sted 1005, da Thora var 20 Aar gammel.
